2. august 2021
Trangen til sukker er velkendt for de fleste af os, og ?en kold tyrker? kan give både hovedpine og træthed. 

Modelfoto: Adobe Stock
gallery icon

Se billedserie

Trangen til sukker er velkendt for de fleste af os, og ?en kold tyrker? kan give både hovedpine og træthed. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Vasyl - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det Gode Liv: En lille guide til at blive sukkerfri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Gode Liv: En lille guide til at blive sukkerfri

Har du trang til sukker og brød hver dag, og vil du gerne ud af det, så får du her hjælp til at blive sukkerfri

Villabyerne - 01. maj 2021 kl. 08:53
Af aut. klinisk diætist Alice Apel Hartvig, medejer af livsstilsklinikken www.hartvig-engell.dk

Sukker og brød er det, vi kalder kulhydrater. Sukker indgår i mange fødevarer, men typisk i slik, sodavand, lys chokolade, kage, is og desserter. Alt sammen noget, der smager godt og giver os et lille kick. Men også frugt, honning og juice hører under sukker.

arrow Læs også: Det Gode Liv: Kom i god form til at blive ældre

Brød kan deles op i to grupper. Det lyse brød, som f.eks. morgenbrød, franskbrød, flutes og boller. Det grove, som skal indeholde minimum 9 g kostfibre pr. 100 g. F.eks. rugbrød og groft knækbrød.

Sukker i alle former og lyst brød er det, vi kalder simple kulhydrater. De optages meget hurtigt i vores blodbane, efter vi har spist dem. Her giver de en stigning på blodsukkeret.

Kroppen registrerer hurtigt, at sukkeret i blodet er højt og vil sende hormonet insulin ud.

Insulin hjælper kroppen med at optage sukkeret fra blodet til alle vores celler og får på den måde hurtigt vores sukkerniveau i blodet til at falde igen.

Hvorfor har vi en trang til sukker og brød?

En af grundene kan være, at vi ikke bliver mættet rigtigt. Simple kulhydrater mætter nemlig ikke særlig godt. Vi kan føle os sultne, selvom vi faktisk har fået rigeligt med energi. Man kan kalde det 'tomme kalorier'.

Hvis vi skal opleve en god mæthed og balance, skal vi spise mere protein, grøntsager og sunde fedtstoffer. Det hjælper os nemlig med at dæmpe trangen til de søde og hurtige kulhydrater.

En anden grund til, at vi kan have svært ved at styre vores indtag, er det vi kalder insulinresistens. Hvis vi vejer for meget, kan man let blive insulinresistent, og det betyder, at insulin ikke virker så hurtigt, som det skal.

På den måde står sukkeret ude i blodet og venter på at komme ind i cellerne. Når cellerne står og venter på sukkeret, vil de sende signaler ud om, at de mangler sukker og bede kroppen om at spise flere simple kulhydrater. Populært kaldet 'craving' - trang til at overspise kulhydrater.

Det gør ondt

Hvis du beslutter dig for at droppe sukker og brød, vil din krop bede dig om, at du hurtigst muligt lader være. Du vil blive træt, få ondt i hovedet. Du vil få ømme muskler og lav energi. Det er helt normalt, og det går heldigvis over.

Når du undgår simple kulhydrater, fratager du kroppen dens favoritbrændstof, og den vil gøre alt for at få dig til at falde i. Du skal altså være klar til at tage den kamp.

Vi anbefaler, at du tager syv dage uden sukker som f.eks. slik, kager, lys chokolade, kiks, sodavand og desserter.

På den måde får du nulstillet kroppen og tungen, så du ikke spiser sukker og stivelse, bare fordi det er der. Efter de syv dage kan du bedre beslutte dig for, hvilke søde sager, du synes giver dig værdi og vælge dem ud.

I løbet af de syv dage skal du sørge for at spise protein til alle dine hovedmåltider. Det vil sige ost, skyr, æg, kylling, fisk, okse, gris, osv. Det er vigtigt for, at du bliver ordentlig mæt. Du skal have 400 g grøntsager pr. dag. Spis fiberrige kulhydrater som f.eks. rugbrød og knækbrød.

Du må spise mørk chokolade, salte nødder, frugt med flødeskum (fløde er fedt og ikke sukker). Du må også drikke alkohol, bare der ikke er sodavand i. Hvis du kan, så undgå sukkerfri varer som sukkerfri sodavand, slik og chokolade.

Kostplan til din sukkerfri uge

Morgenmad: 1 rugbrød med 40 g ost 45+ og 1 æg. Eller 250 g skyr med 20 nødder og 1 stk. frugt.

500 ml vand. Et stort glas te. Evt. kaffe og en sjat mælk (undgå kaffe med meget mælk).

Frokost:
200 g grøntsager. 1 dl kogt grov pasta. 100-150 g fisk, kød eller hytteost. 2 spsk. dressing. 10 salte nødder.

500 ml vand. Et stort glas te. Evt. kaffe og en sjat mælk (undgå kaffe med meget mælk).

10 g mørk chokolade lige bagefter.

Eftermiddag:
1 stk. frugt og 20 nødder og 10 g mørk chokolade min. 70%

Et stort glas te. Evt. kaffe og en sjat mælk (undgå kaffe med meget mælk).

Aftensmad:
200 g grøntsager. 2 kartofler. 150-200 g fisk, kød eller hytteost. 2 spsk. rapsolie til tilberedning. 2 spsk. sovs el. dressing.

500 ml vand
10 g mørk chokolade lige bagefter.

Sen aften:
1 stk. frugt og 20 nødder og 10 g mørk chokolade min. 70%.

Eller en portion chokolademousse. Se opskrift.

Et stort glas te.

Lækker chokolademousse

6 portioner
Det skal du bruge

100 g mørk chokolade min. 75%
2 bægre pasteuriserede æggeblommer

2 bægre pasteuriserede æggehvider

11/2 dl piskefløde 38 %
75 g friske bær, f.eks. hindbær

Evt. spiselige blomster til pynt og lidt ekstra mørk chokolade, finthakket

Sådan gør du

Smelt chokoladen over vandbad. Lad den stå og køle lidt af, mens du laver resten. Pisk æggeblommerne.

I en anden skål piskes æggehviderne stive. I en tredje skål piskes fløden til en let skum. Den skal være fast, men ikke for kompakt. Rør den smeltede chokolade i skålen med de piskede æggeblommer. Bland derefter de piskede hvider i, og vend til sidst forsigtigt flødeskummet i blandingen. Fordel chokolademoussen i en beholder med låg og lad den stå en time på køl. Fordel chokolademoussen på store spiseskeer og pynt med friske bær og evt. spiselige blomster og hakket chokolade.

Lad den stå 10 minutter ved stuetemperatur, inden den serveres.

Opskriften er fra bogen 'Grøn Keto'

arrow Det gode liv: Værd at vide om vaner
24. april 2021 kl. 11:11 Opdateret: kl. 11:05
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

KONTAKT OS