26. januar 2021
Kristian Thomasen håber på, at man kan nå at redde nogle flere pladser, før renoveringen af parkeringsområdet står færdigt. Foto: Signe Steffensen
gallery icon

Se billedserie

Kristian Thomasen håber på, at man kan nå at redde nogle flere pladser, før renoveringen af parkeringsområdet står færdigt. Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der bliver rift om P-pladserne på Jensløvs Tværvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver rift om P-pladserne på Jensløvs Tværvej

En renovering af parkeringsområdet reducerer antallet af parkeringspladser på Jensløvs Tværvej i Charlottenlund. Det undrer Kristian Thomasen, da det i forvejen kan være svært at finde en ledig plads

Villabyerne - 25. november 2020 kl. 09:28
Af Signe Steffensen

Kristian Thomasen har boet på Jensløvs Tværvej siden 1963. Da ejendommen oprindeligt blev opført, var der små haver foran stuelejlighederne. Men i takt med privatbilismens indtog i Danmark blev det nødvendigt at gøre plads til bilerne, og haverne måtte vige.

arrow Læs også: DEBAT: Personbilen er hadet af myndighederne

Kristian Thomasen havde ikke selv bil, da han flyttede ind i ejendommen, men han fik det nogle år senere, da han fik job i Vallensbæk, og han har stadig bil i dag. Men i øjeblikket er den parkeret ved Charlottenlund Station på grund af det omfattende vejarbejde på Jensløvs Tværvej.

Det er nu ikke en undtagelse, for ofte kan det være så svært at finde en parkeringsplads i nærheden af ejendommen sidst på dagen, at han alligevel kører op til stationen.

Perspektiv på tingene

Fra sin altan har han fulgt nysgerrigt med i renoveringen af parkeringsområdet, og i første omgang undrede han sig over, at beboerne ikke var blevet orienteret af kommunen.

"Det synes jeg faktisk, at de plejer at være gode til, men jeg har ikke fået noget information i min e-boks. Det viste sig, at orienteringen om renoveringen af fortove og parkeringspladser var sendt til ejendomsselskabet, der havde sendt det videre til viceværten, men nu har jeg altså fået papirerne."

Og bare uden for hans ejendom i nummer 20 kan han se, hvordan de nyanlagte parkeringspladser har reduceret antallet af p-pladser fra 14 til 10.

Tager man resten af Jensløvs Tværvej med, bliver regnestykket endnu større.

"Der er med forundring, at jeg kan konstatere, at antallet af parkeringspladser i forbindelse med ændringen bliver reduceret med 30 procent fra 68 pladser til 44 pladser i et område, der i forvejen er hårdt trængt af mangel på P-pladser," siger Kristian Thomasen.

Han har forsøgt at sætte sig ind i ombygningen.

"Jeg er blevet bekendt med, at man ville ændre vinklen på P-pladserne fra 45 grader til 33 grader og gøre fortovet smallere. Dette skulle afhjælpe gennemkørslen på Jensløvs Tværvej. Samtidig gør man også p-arealet smallere og 'øger' længden på parkeringsbåsene," siger Kristian Thomasen.

Han kan til gengæld se, at bedene til buskbeplantninger er blevet dobbelt så brede.

Noget teknisk, indrømmer han. Men konklusionen er klar fra altanen på 1. sal.

"Så der er ikke opnået noget ved at ændre vinklen fra 45 grader til 33 grader, men man har reducerer antallet af P-pladser fra 68 til 44," siger Kristian Thomasen.

Og det undrer ham pure, ikke mindst fordi han har læst i lokalplanen for området. Her fremgår det, at formålet blandt andet er at sikre området en tilstrækkelig parkeringsforsyning.

"Jeg har også skrevet til Gentofte Kommune, men der har jeg fået et autosvar, der siger, at de har modtaget min henvendelse, men at der kan gå fire uger, før jeg får svar, og hvis de skal nå at ændre på noget, inden byggeriet står færdigt, så haster det jo. Derfor har jeg nu henvendt mig til Villabyerne."

Kristian Thomasen håber på, at han ved at gøre opmærksom på den for området uheldige situation måske har råbt tids nok op til, at man kan nå at redde nogle flere P-pladser.

Villabyerne har også spurgt Gentofte Kommune, om den kan komme med en forklaring på, hvorfor det er nødvendigt at reducere antallet af P-pladser i området.

Men har ikke nået at få et svar før avisens deadline.

arrow DEBAT: P-pladser på Jensløvs Tværvej
02. december 2020 kl. 17:08 Opdateret: kl. 13:05
arrow Færdselsuheld på Bernstorffsvej/Tuborgvej
12. november 2020 kl. 15:30 Opdateret: kl. 15:23
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS