16. oktober 2021
Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget i Gentofte, Thomas Bentsen, kritiserer aktuelle byggesager.
Nye Borgerliges spidskandidat til kommunalvalget i Gentofte, Thomas Bentsen, kritiserer aktuelle byggesager.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tidens byggeeufori skaber mere gråt end grønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tidens byggeeufori skaber mere gråt end grønt
Villabyerne - 19. september 2021 kl. 13:52
Af Thomas S. Bentsen, spidskandidat for Nye Borgerlige Gentofte, Jægersborg Allé 65, Charlottenlund

Nye Borgerlige (NB) i Gentofte vil i kommunalbestyrelsen arbejde for, at vores kommune videreudvikles i grøn retning, og for, at kommunens grønne miljø ikke afvikles ved utilpassede nybyggerier.

Villabyerne har den senere tid i flere artikler omtalt nye byggeprojekter på både Baunegårdsvej og Brogårdsvej, hvor 'developers' ønsker at bygge nye og tætte boligblokke.

På Baunegårdsvej en fem etagers grå kolos med en arkitektur, der står i skarp kontrast til de omkringliggende huse. På Brogårdsvej vil ejeren af Krogsgård bilforretning opføre et større kompleks i tre etager med en kombination af forretninger og lejligheder.

I forvejen er et større bygningskompleks nu under opførelse på Novo Nordisk-grunden - et stort byggeri, der fjerner de grønne områder, der lå omkring de tidligere bygninger på området.

De nye projektforslag på Baunegårdsvej og Brogårdsvej er begge uden harmoni med omgivelserne, og byggerier, der nedbryder det grønne villapræg, som NB ønsker at bevare.

Derfor spørger vi: Hvor er den nuværende kommunalbestyrelse henne?

Hvordan kan det komme så vidt, at sådanne projekter ikke for længst er blevet afvist af kommunen?

Følger politikerne ikke med, eller er det bureaukratiet i kommunen, som egenrådigt får lov at bestemme og køre hen over borgernes repræsentanter?

Med kommunens 75.000 indbyggere på et areal på 25 kvadratkilometer er befolkningstætheden i Gentofte større end i nogen af de kommuner, der ligger nord for os.

Vi i NB mener, at der ikke er brug for at øge befolkningstallet i Gentofte - vores kommune er fuldt udbygget, og måske mere til.

Naturligvis skal der fortsat arbejdes med kommunens udseende og infrastruktur.

Nye byggerier bør ikke øge befolknings-og bygningstætheden, men i stedet erstatte ældre utidssvarende bygninger med huse i en arkitektur og størrelse, der er tilpasset det omliggende miljø.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS