13. august 2020
Læserbrevskribenten er meget tilfreds med den behandling, han fik på Herlev Hospital. Arkivfoto
Læserbrevskribenten er meget tilfreds med den behandling, han fik på Herlev Hospital. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Tak, velfærdssamfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Tak, velfærdssamfund
Villabyerne - 24. juli 2020 kl. 08:03
Af John Andersen, Dalstrøget 73, st. Dyssegård
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nogle dage siden begyndte mit venstre øjenlåg at svulme voldsomt op, og der kom udposninger under øjet. Det lukkede helt. Efter nogle dage var det helt galt.

Når man befinder sig på en ødegård i det svenske, ringer man til 1177, der kan give sundhedsfaglige råd.

Sygeplejersken, som tog telefonen, spurgte nøje ind til forløb og symptomer og vurderede, at jeg burde tilses af en læge i løbet af 24 timer, så hun anbefalede, at jeg kontaktede den lokale sjukvård.

Der gik flere timer med at prøve at komme i kontakt med sjukvården - kun for at få at vide, at de var for coronabelastede til at tage imod.

Jeg blev opfordret til at tage hjem og blive behandlet i Danmark. Det gjorde jeg så.

Så snart vi kom til Helsingør, ringede jeg til 1813.

Herefter gik alting hurtigt. Der var tre minutters ventetid på 1813. Her spurgte en sygeplejerske ind til symptomerne.

Han sendte en sms med et link, så jeg kunne tage et par billeder til ham af mine øjne.

Han konfererede derefter med en læge og ringede tilbage 15 minutter efter. Det er et smart og superenkelt system.

Konklusionen var som ventet, at jeg skulle henvises til akutskadestuen, og jeg fik valget mellem skadestuen på Frederiksberg eller Herlev Hospital.

Jeg valgte Herlev og fik med det samme at vide, at der var en tid kl. 19.30, så det lige passede med, at vi kunne nå det fra Helsingør. På skadestuen fik jeg udleveret mundbind og blev bedt om at vente.

Jeg fik dårligt nok taget mit medbragte læsestof frem, før jeg blev kaldt ind til lægen, blev undersøgt, fik en god forklaring på, hvordan jeg skulle forholde mig, også hvis hævelsen ikke var væk inden 4-5 dage - så skulle en øjenlæge skære hul på bylden.

Kl. 19.35 kunne jeg tage hjem med den udleverede salve og slap for at skulle på et døgnåbent apotek. Et effektivt, kompetent og afslappet forløb. Jeg betaler min skat med glæde!

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS