24. oktober 2021
Hvordan forholder viceborgmester Søren Heisel (S) sig til sit partis udlændingepolitik?, spørger en læser.
Hvordan forholder viceborgmester Søren Heisel (S) sig til sit partis udlændingepolitik?, spørger en læser.
Foto: Joachim Rode
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Søren Heisel, hånden på hjertet, hvor står Socialdemokratiet?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Søren Heisel, hånden på hjertet, hvor står Socialdemokratiet?
Villabyerne - 21. maj 2021 kl. 17:33
Af Gitte Haslebo, Begoniavej 11, Gentofte
arrow Læs også: Socialdemokratiet har sat deres hold: Stemmer på tværs af bydelene

Du skal have stor tak for den positive rolle, du spillede som viceborgmester og nøgleperson i Socialdemokratiet i årene efter 2015.

Du var en drivende kraft med hensyn til at etablere partnerskaber mellem virksomheder, kommunen og civilsamfundet for at fremme integration af nye flygtninge i kommunen.

Der var store krav om, at flygtninge skulle lære dansk, få et job eller en uddannelse. Rigtig mange er lykkedes hermed.

Mange flygtningeforældre arbejder eller studerer. Deres børn er kommet i skole og har fået venner blandt klassekammeraterne. Borgere i kommunen har fået nye venner.

Alt i alt en positiv historie, der nu skal sættes over styr.

Piben har fået en anden lyd. Den socialdemokratiske regering ønsker at fratage syriske flygtninge med opholdsstatus på 7.3 (Udlændingestyrelsens definition, red.) deres opholdstilladelse. De skal rejse hjem.

Jeg kender mange syriske flygtninge, som er bange - også dem, der har fået opholdsstatus på 7.1, da de er personligt forfulgte. For hvornår strammer regeringen igen?

Syriske flygtninge tør ikke rejse til Syrien, så længe Assad-regimet sidder på magten. Assad-regimet betragter enhver flygtning som forræder.

Den socialdemokratiske regering kan imidlertid ikke tvangshjemsende syrere, da Danmark, der ikke anerkender regimet, ikke har nogen aftale med dette. Hvad så?

Så lyder truslen, at de syrere, der ikke får forlænget deres opholdstilladelse, skal fraflytte bolig og job og bo på et udrejsecenter under fængselslignende forhold.

Det giver ingen mening. Der er da også protester fra socialdemokratiske byrådsmedlemmer i mange kommuner.

Søren Heisel, hånden på hjertet: bakker du op om denne hjemsendelsespolitik?

Jeg vil opfordre Socialdemokratiet i Gentofte til at presse regeringen, så den beslutter, at alle syriske flygtninge skal have forlænget opholdstilladelsen, indtil der er en internationalt anerkendt regering i Syrien. Og at melde ud, hvis Socialdemokratiet ikke vil.

Borgere vil i forhold til kommunalvalget gerne vide, hvor Socialdemokratiet i Gentofte står.

Svar fra Søren Heisel

I et åbent brev kræver venligboer og opstillet ved kommunalvalget i 2017 for Alternativet, Gitte Haslebo, svar på, hvordan jeg forholder mig til udlændingepolitikken. Hun mener, at borgere i forhold til kommunalvalget gerne vil vide, hvor Socialdemokratiet i Gentofte står.

Lad mig indledningsvis slå fast, at udlændingepolitikken i Danmark bliver fastlagt på Christiansborg og er som sådan ikke et kommunalt anliggende.

Derfor tilkommer det ikke mig som kommunalpolitiker at give karakterer til den politik, som et overvældende flertal i Folketinget mener skal være Danmarks position.

Hvad der derimod er et kommunalt anliggende er måden, hvorpå vi håndterer den fælles integrationsudfordring, vi som herboende og nytilkomne flygtninge og deres efterkommere i fællesskab står over for. Og den debat bidrager jeg som kommunalpolitiker meget gerne til med de mange resultater, vi har skabt for flygtninge, indvandrere og deres efterkommere i Gentofte Kommune.

arrow Gentofte får sit eget folkemøde i Byens Hus
04. september 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 14:46
arrow Mange veje fører til rådhuset, men ikke borgerforslag
03. september 2021 kl. 09:32 Opdateret: kl. 14:49
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS