2. marts 2021
Sophia Juliane Lydolph
Foto: Sophia Juliane Lydolph
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Pandemien er fjenden - ikke friskolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Pandemien er fjenden - ikke friskolerne
Villabyerne - 22. februar 2021 kl. 14:37
Af Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne

Det er helt grotesk, at regeringen ikke vil sikre testpersonale til at lynteste ansatte på fri- og privatskolerne i lighed med folkeskolerne. I stedet er friskoler og private grundskoler blevet tilbudt, at de ansatte oplæres i at teste hinanden.

arrow Læs også: DEBAT: Friskoleelever tilhører i stort omfang eliten

Det rejser en skov af dilemmaer og konkrete problematikker: Det er grænseoverskridende at teste sine kolleger og håndtere personfølsomme oplysninger om dem. Og hvad med ansvar og forsikring, hvis der sker fejl under podningen, og hvad sker der, hvis en kollega ikke vil testes?

Det siger sig selv, at lærere og pædagoger lige nu er fuldt beskæftiget med at skabe trivsel for børnene i 0. til 4. klasse. En høj-prioriteret opgave efter lang tids hjemsendelse. Her skal fokus være - ikke på test, der involverer en række sundhedsfaglige dilemmaer.

Test i grundskolen finansieres i kommunerne af staten, så kommunerne har ingen udgifter til testning og bør derfor også håndtere test af de ansatte ved kommunens fri- og privatskoler. Men der er kø ved håndvasken, så Kommunernes Landsforening mener ikke, at der er lovhjemmel til at teste ansatte ved friskoler og private grundskoler i kommunalt regi.

Og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener ikke, at hendes ministerium har noget med test at gøre.

Kom nu! Det kan ikke være rigtigt. Jeg har sammen med de øvrige frie skoleforeninger sendt et brev til børne- og undervisningsministeren, justitsministeren og sundhedsministeren for en afklaring. Der er radiotavshed. Heller ikke medierne har kunnet få svar på de mange spørgsmål, sagen rejser.

Fjenden er pandemien, og vi er sammen om at bekæmpe den. De ansvarlige politikere skal vise alle i grundskolen - også ansatte, forældre og elever i friskoler og private grundskoler - at der ikke skelnes mellem skoleformer.

Der er tale om urimelig forskelsbehandling, og der skal findes en løsning nu. Det er ikke tid til ideologisk korstog mod en skoleform. Det er tid til at spise egen medicin og udvise samfundssind over for alle borgere.

arrow DEBAT: Jo, regeringen straffer fri- og privatskolerne
07. februar 2021 kl. 14:03 Opdateret: kl. 15:05
arrow DEBAT: Friskoleelever tilhører ikke den såkaldte elite
03. februar 2021 kl. 09:28 Opdateret: kl. 16:16
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

KONTAKT OS