29. oktober 2020
Rådhuset
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nu kender vi svaret, hr. Morten Løkkegaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nu kender vi svaret, hr. Morten Løkkegaard
Villabyerne - 08. oktober 2020 kl. 18:29
Af Lennart Jønsson, Bakkedal 11, Hellerup

I et svar på mit indlæg her i avisen tidligere i år om udligningsordningens påvirkning på økonomien i Gentofte Kommune svarede Venstres medlem af kommunalbestyrelsen, hr. Morten Løkkegaard den 1. juli:

"Jeg vil anbefale enhver, der kloger sig på såvel udligningsreform som Venstres interne anliggender at tøve med at udstille sin uvidenhed - især indtil vi kender det endelige resultat af reformen, og det sker tidligst efter sommerferien."

Nu ser vi resultatet af den af regeringen og Venstre i skøn samdrægtighed gennemførte justering af udligningsordningen: En væsentlig stigning i kommuneskatten i Gentofte og besparelser i administrationen - det sidste til trods for, at Gentofte er den kommune med den laveste udgift til administration per indbygger.

Så jo, hr. Morten Løkkegaard, nu kender vi svaret på din ret så arrogante udmelding om udligningsordningens effekt på Gentoftes økonomi.

Det er i øvrigt ganske bemærkelsesværdigt, at dette udligningssystem tilfører tre Venstre-ledede kommuner i det jyske, nemlig Herning, Silkeborg og Viborg, som ellers må betegnes som kommuner med et stærkt erhvervsliv og god beskæftigelse, mere end 1.000 mio. kr. hver i årligt tilskud.

Det forklarer ganske godt, hvorfor Venstre var så forhippet på at pantsætte borgerlige stemmer i en aftale med Socialdemokratiet om det nye og bekostelige udligningssystem.

Husk det til næste kommunevalg.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

KONTAKT OS