25. oktober 2021
En læser opfordrer politikerne til at lade sig inspirere af Silkeborg, som blandt andet har etableret cykelgader. Privatfoto
En læser opfordrer politikerne til at lade sig inspirere af Silkeborg, som blandt andet har etableret cykelgader. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Mere utrygt at færdes som cyklist i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Mere utrygt at færdes som cyklist i kommunen
Villabyerne - 19. september 2021 kl. 16:11
Af Karen B. Braad Lindegårdsvej 28B st. mf Charlottenlund

Lige hjemvendt fra et velbesøgt folkemøde i Byens Hus, har jeg en opfordring til vores politikere vedrørende sikker trafik i Gentofte.

På folkemødet blev tidligere medlemmer af opgaveudvalg orienteret om kommunens planer på de forskellige områder, og opgaveudvalgenes store bidrag til en demokratisering af beslutningerne i kommunen blev lovprist i flere indlæg.

Der manglede desværre debat om, i hvilket omfang opgaveudvalgenes anbefalinger bliver realiseret.

I 2016 deltog jeg i opgaveudvalget 'Trafik - sikker i byen'. Det var en interessant oplevelse. Politikere, embedsfolk og borgere diskuterede emnet meget grundigt, og vi fik inspiration og rådgivning fra eksterne eksperter.

Arbejdet afsluttedes med en rapport, der indeholdt en række anbefalinger til kommunens fremtidige arbejde med at skabe gode og trygge forhold for trafikanter i Gentofte.

Desværre kan man nu konstatere, at flere af udvalgets anbefalinger ikke er blevet fulgt.

Det er flere steder i kommunen blevet meget mere utrygt - ofte direkte livsfarligt - at færdes som cyklist, hvilket bl.a. hænger sammen med manglende cykelstier, den øgede mængde biler, høj hastighed og kaotiske parkeringsforhold.

Disse forhold gør sig bl.a. gældende på Jægersborg Allé, Lindegårdsvej, Annettevej, Trunnevangen, Enighedsvej.

Den daværende - desværre nu afdøde - formand for opgaveudvalget i 2016, Lisbeth Winther, oplyste os i udvalget om, at Jægersborg Allé var tænkt som et såkaldt 'shared space', hvor biler og cyklister skulle have lige muligheder for at færdes sikkert, hvilket skulle markeres tydeligt.

Disse markeringer er fortsat ikke opsat, selvom behovet for at skabe tryggere rammer for cyklister - især børn - kun er blevet større.

I Silkeborg har man for nogle år siden etableret cykelgader, som også er for biler, der kun kører 30 km/t. Gadens status fremgår af tydelige cyklamenfarvede markeringer på vejbanen.

Der er snart kommunalvalg, og derfor ville det være spændende at høre politikernes forslag til en mere cykelvenlig kommune, eventuelt efter Silkeborg-modellen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS