23. september 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Meget positivt med Weidingers Bellevue-forslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Meget positivt med Weidingers Bellevue-forslag
Villabyerne - 23. juli 2021 kl. 12:30
Af Ulrik Borch (K), kommunalbestyrelsesmedlem

Det er rigtig godt, at vi får set på problemerne omkring Bellevue. I sidste uge gik min gode kollega Andreas Weidinger ud med nogle konstruktive konkrete forslag, der kan hjælpe på problemerne ved Bellevue. Det gælder ulovlige parkeringer, farlig kørsel og ikke mindst de mange forurenende cigaretskod, der flyder over hel stranden.

arrow Læs også: DEBAT: Tænk, hvis man igen kunne høre havet

Uanset om man er fra Klampenborg, Hellerup eller som jeg fra Vangede, skal det være en tryg og god oplevelse at tage på stranden med familien.

Hvad angår parkering har vi et udmærket system med parkeringszone tæt på, og den kan man passende udvide til også at gælde Bellevue. Og mht. farlig kørsel, håber jeg politiet vil skabe tryghed for alle strandgæster og spadserende ved at patruljere oftere i området.

Det er en interessant idé med røgfri strand, som sikkert kan sikre, at der ikke ligger cigaretskod i stort antal på strandene,til stor gene for strandgæster og naturen - det tager rigtig mange år for naturen at nedbryde skod!

Det er godt, at Weidinger lægger op til at vi skal se nærmere på det, ligesom det er positivt, at de øvrige partier ikke afviser idéen. Der er velsagtens grundlag for et godt kompromis? Det er godt med konstruktive forslag til løsninger på de reelle problemer omkring Bellevue, som vi nu kan videreudvikle i fællesskab i kommunalbestyrelsen.

arrow DEBAT: I Gentofte sorterer vi affald - ikke mennesker
29. juli 2021 kl. 10:05 Opdateret: kl. 16:17
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS