25. november 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane

Åbent brev til Gentofte Kommune

Villabyerne - 22. oktober 2020 kl. 15:57
Af Ole Lund Petersen, Stolpehøj 104, 2. sal tv., Gentofte

I forbindelse med den debat, der i øjeblikket raser i medierne, må man stille sig det spørgsmål, om Gentofte Kommune har en plan for at forebygge krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på kommunens arbejdspladser?

Søger man på kommunens hjemmeside, finder man alene en pjece om overgreb af børn, men ellers intet om dette emne.

Er det, fordi problemet ikke findes, eller har man endnu ikke en holdning til, hvordan man som krænker skal forholde sig? Har Gentofte Kommune kendskab til AT-vejledningen indenfor området, og hvis ja, er der så udarbejdet en plan for, hvordan man skal forholde sig som medarbejdere i Gentofte Kommune?

Det vil være fornuftigt, at Gentofte Kommune havde en klar politik på dette svære og ømtålelige område, som alle borgere fik kendskab til og som kunne hentes på kommunens hjemmeside. I håb om et svar fra kommunen.

Svar fra HR-chef i Gentofte Kommune, Signe Rostgaard:

I Gentofte Kommune er der ingen tolerance over for krænkende adfærd.

Der er klare retningslinjer for, hvordan kommunen forebygger og håndterer den slags adfærd, og retningslinjerne for vold, trusler og krænkende handlinger blev senest opdateret i foråret 2020 efter nyeste vejledning fra Arbejdstilsynet.

Alle ledere og tillidsvalgte tilbydes desuden i dette efterår 2020 og i foråret 2021 kurser i forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.

Og så er der fokus på området i den årlige APV og trivselsmåling på alle kommunens arbejdspladser.

Vi drøfter naturligvis også løbende andre tiltag for at forebygge og håndtere krænkende adfærd.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

KONTAKT OS