24. januar 2021
Der er flere studieboliger på vej i Gentofte, skriver Andreas Weidinger (th.).
Her opgaveudvalget for fremtidens ungdomsboliger. Pressefoto
Der er flere studieboliger på vej i Gentofte, skriver Andreas Weidinger (th.). Her opgaveudvalget for fremtidens ungdomsboliger. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kære unge - kom hjem til Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kære unge - kom hjem til Gentofte
Villabyerne - 29. november 2020 kl. 11:28
Af Andreas Weidinger (K), kommunalbestyrelsesmedlem
arrow Læs også: DEBAT: Vi lover medvind på alle Gentoftes cykelstier

Corona har sat sine spor i vores samfund her i 2020. Krisen har nok fået mange af os til at tænke lidt dybere over tilværelsen.

Hvad vi sætter pris på og hvem vi holder af. Ja, og hvor vigtigt det er for os alle at se vores familie, vore venner og vores bekendte her i Gentofte.

Derfor er det meget interessant at læse den spritnye undersøgelse fra Epinion om coronakrisens betydning for vores boligvalg.

Analysen viser faktisk, at helt op mod 50.000 københavnere nu overvejer at flytte ud af København på grund af corona!

Det forstår jeg faktisk godt.
Som så mange andre boede jeg selv her i Gentofte gennem gymnasietiden. Derefter havde jeg nogle få år, hvor jeg boede i København, dengang jeg var ung studerende i starten af 20'erne. Storbyens puls trækker jo mange unge mennesker til København.

Men når en pandemi lukker storbyen ned, så tror jeg, at særligt mange unge mennesker begynder at komme i tvivl. Er det ikke bedre at være tæt på sin familie, tæt på sit ophav og tæt på vores skønne grønne områder?

Blandt vores unge i Gentofte flytter mange til København efter endt ungdomsuddannelse.

Jeg synes, vi som kommune nu skal bruge den triste coronasituation aktivt til at få flere af vores unge til at flytte hjem. Det er jo win-win. Både for vores unge mennesker, der kommer tættere på familien i Gentofte - og for de mange forældre og bedsteforældre, som gerne vil have børn og børnebørn tættere på.

Sidste gang gik jeg blandt andet til valg på at få flere studieboliger i Gentofte, og efter god dialog med mine kollegaer er de nu på vej!

Vi som kommune skal gøre vores for at fastholde mange af vores unge Gentofte-borgere, og selvfølgelig skal vi fortsætte reglen om, at Gentoftes egne unge kommer først til en studiebolig i kommunen.

Meget andet skal gøres for børnefamilierne, og det arbejde er godt i gang, men det bliver endnu vigtigere fremover.

Vi skal stå klar med åbne arme for at få byens ungdom hjem til Gentofte.

Så kære unge - vi vil så gerne have flere af jer til at flytte hjem til Gentofte. Når storbyen ikke trækker længere, så kom da hjem til vores skønne kommune.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS