19. oktober 2021
Gentoftes unge ryger og drikker for meget.
Gentoftes unge ryger og drikker for meget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ingen røg og stoffer blandt børn og unge i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ingen røg og stoffer blandt børn og unge i Gentofte
Villabyerne - 20. september 2021 kl. 08:54
Af Andreas Weidinger, kommunalbestyrelsesmedlem (K) formand for Børneudvalget

Vi har et problem i Gentofte med et alt for højt indtag blandt unge af røg, alkohol og stoffer.

Derfor er det fuldstændig afgørende, at vores unges sundhed og - vigtigst af alt - trivsel ligger højt på dagsorden i hele Gentofte.

Heldigvis har vi de rette forudsætninger for at gøre noget ved problemerne.

Som formand for opgaveudvalget for unges sundhed og trivsel har jeg gennem samtaler med hundredvis af unge, forældre og lærere fundet frem til konkrete anbefalinger til løsninger på problemerne.

Men det er ikke nok med fine forslag i en rapport. Derfor har vi indgået et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som hedder 'Fælles om Ungelivet'.

Her skal vi lære af Islands arbejde, hvor man gennem inddragelse af forældre, vores unge, skoler og idrætsklubber har reduceret forbruget af stoffer og rygning markant.

Vi skal udbrede indsamlingen af data om unges sundhed og trivsel til alle skoler og klasser hvert år, så vi ved, hvor vi skal sætte ind. Og vi skal huske, at stofmisbrug ofte kommer på grund af mistrivsel - og det er hele klassefælleskabets ansvar.

Hvis skolen oplever brud på reglerne, så skal de informere forældrene, så man gennem dialogens vej - forældre og skole imellem - kan hjælpe den unge på vej.

Vi skal ikke straffe, men lytte og hjælpe, når vi finder ud af at noget er galt.

Forpligtende aftaler blandt forældrene er også helt afgørende for succes, så kampen for bedre trivsel og mod røg og stoffer bliver en fælles kamp i stedet for noget, der er uenighed om i forældregruppen.

Med vores store arbejde, islandske erfaringer og forældreopbakning i ryggen skal vi lykkes med at komme røg og stoffer til livs blandt børn og unge i Gentofte.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS