12. maj 2021
Grønne hække er da pæne. Men det er det frie valg godt nok også, skriver Kasper Heumann Kristensen fra Liberal Alliance i et debatindlæg. Privatfoto
Grønne hække er da pæne. Men det er det frie valg godt nok også, skriver Kasper Heumann Kristensen fra Liberal Alliance i et debatindlæg. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Godt, vi har kommunen til at fortælle os, hvordan vi skal plante vores hæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Godt, vi har kommunen til at fortælle os, hvordan vi skal plante vores hæk
Villabyerne - 14. april 2021 kl. 14:53
Af Kasper Heumann Kristensen, spidskandidat, Liberal Alliance Gentofte, Phistersvej 24, 4. Hellerup
arrow Læs også: DEBAT: Det grønne Gentofte

Som beskrevet i Villabyerne har kommunalbestyrelsen nu sikret, at der fremover skal plantes grønne levende hække ud til vejen i stedet for den vanvittige tendens i tiden, hvor der er boligejere, som har opstillet raftehegn, plankeværk og mure på deres egen matrikel.

Tænk sig, boligejere som gerne vil have et raftehegn og som har taget sig den frihed at etablere det. Det er jo vanvittigt, nogen må straks bringe de uromagere til orden. Det er godt, at vi i Gentofte har kommunen til at tage affære.

Udover at jeg har meget svært ved at forstå, hvordan folkevalgte kan have den opfattelse, at de skal blande sig så meget i den personlige frihed, så er det jo også bare en mærkværdig form for smagsdommeri, som kommunalbestyrelsen her udfører.

Motivationen i den pågældende lokalplan 423 afslører helt og holdent min påstand:

"Kommunalbestyrelsen har fundet, at kommunens grønne struktur udfordres af tendenser i tiden, hvor private ønsker ikke altid er samstemmende med fællesskabets opfattelser."

Læs gerne den sætning igen, det er en ret vild omgang, hvis du godt kan lide personlig frihed. Kommunalbestyrelsen mener ikke, at dit private ønske om et raftehegn er samstemmende med "fællesskabets opfattelse" - altså, det som kommunalbestyrelsen mener, er fællesskabets opfattelse - om, hvad der er rigtigt at gøre.

Så derfor skal du ikke have lov til at etablere et hegn, som er nemt at vedligeholde. Du skal have en hæk. Og den skal du passe og pleje. Det har kommunen bestemt.

Jeg synes, det ville klæde kommunens folkevalgte at udvise større respekt over for Gentofte-borgerne og lade folk selv bestemme, hvilken løsning, hæk eller hegn, de ønsker.

Grønne hække er da pæne. Men det er det frie valg godt nok også.

arrow Kommune siger nej til hegn og mur: Kun grønne hække dur
07. april 2021 kl. 08:34 Opdateret: kl. 15:01
arrow Digitalt borgermøde om grønne hække er aflyst
19. januar 2021 kl. 11:30 Opdateret: kl. 11:03
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS