6. maj 2021
Merete Scheelsbeck (K) så gerne, at de ældre selv måtte vælge, når de skal på plejehjem. Modelfoto
Merete Scheelsbeck (K) så gerne, at de ældre selv måtte vælge, når de skal på plejehjem. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Giv plads til ildsjæle og omsorg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Giv plads til ildsjæle og omsorg
Villabyerne - 23. februar 2021 kl. 09:28
Af Merete Scheelsbeck (K), MF

I husker måske, hvordan stakkels Else på 90 år blev svigtet af sit plejepersonale. Elses historie blev et eksempel på de brodne kar, som kan findes i den offentlige ældrepleje.

arrow Læs også: Peter Loft stiller op for LA: Vil kæmpe for, at staten bruger sine penge klogere

Omkring Else stod flere medarbejdere, så argumentet om flere medarbejdere eller flere penge holder ikke. Det handler om omsorg - eller mangel på samme.

Dermed ikke sagt, at alle offentlige plejehjem mangler omsorg. Sådan er det bestemt ikke. Se bare her i Gentofte, hvor diverse plejehjem rundt omkring i kommunen yder en fremragende service til vores ældre borgere.

Vi så gerne, at de ældre selv måtte vælge, når de skal på plejehjem. For eksempel skal man selv kunne fravælge det offentlige plejehjem og tilvælge et privat et af slagsen.

Længere oppe i Nordsjælland findes der et privat tilbud, hvor ildsjælen May Bjerre Eiby selv har stablet et friplejehjem på benene.

May Bjerre Eiby er netop indstillet til Fonsmark-prisen, og jeg synes, at vi som samfund skal lade os inspirere af folk som hende.

Desværre tordner store dele af venstrefløjen imod de private plejehjem, og fra konservativ side er vi faktisk forundret over det. Vi er godt klar over, at venstrefløjen er imod alt, der er privat, men det vigtigste må da være, at de ældre behandles på en ordentlig måde? Og hvis folk som May Bjerre Eiby brænder for at give den ældste generation nogle glade sidste dage, hvorfor så ikke give hende lov til det?

En god og værdig alderdom er en vigtig sag for os konservative, og derfor ønsker vi også, der bliver ryddet op i bureaukratiet. 49 procent af de offentlige ledere på ældreområdet siger, at de begrænses af dokumentationsprocedurer. Den tid er bedre brugt på de ældre!

Jeg er sikker på, at Gentoftes borgere godt kan se logikken i at have konkurrence og alternativer til det offentlige udbud. Så kære venstrefløj: Giv nu plads til ildsjælene, som vil vores ældre det bedste.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

KONTAKT OS