18. juni 2021
Er coronareglerne på bibliotekerne gakkede? Det mener Gentofte-borger Colette Brix.
Er coronareglerne på bibliotekerne gakkede? Det mener Gentofte-borger Colette Brix.
Foto: GAB photography
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Gakkede coronaregler på bibliotekerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Gakkede coronaregler på bibliotekerne
Villabyerne - 11. maj 2021 kl. 03:45
Af Colette Brix, formand for Dansk Erhvervssammenslutning

Lørdag ved middagstid gik jeg til Ordrup Bibliotek, som har været lagt i dvale og alle ansatte sendt hjem med fuld løn og pension, for sådan er det i den offentlige sektor.

Nu var glæden stor, endelig åbent for folket, og jeg skulle låne et par bøger, så jeg iførte mig det forbandede mundbind og sprittede som anvist og kom helt op ad trappen og så til min store forbløffelse, at noget af arealet var hegnet af med gule bånd, lige som man gør ved ulykker.

Heldigvis var der åbent ind til arealet, hvor bøgerne står, så jeg traskede af sted hen for at låne bøgerne, men så blev jeg stoppet af en ung mand, der bad mig om at se mit coronapas. Jeg troede, det var løgn.

Hvad rager mine sundhedsoplysninger en biblioteksmedhjælper? Nu er grænsen nået. Man går hen og tager de bøger, man vil læse, så går man hen og scanner dem, og så går man igen, for alt er jo selvbetjening, også på bibliotekerne.

Hvem gavner denne tyranni af borgerne egentlig? Det gavner kun en magtfuld tyrannisk regering, som holder befolkningen i skruestik. Det er fuldstændig ude af proportioner og hul i hovedet.

Jeg gik så til vores lokale boghandler på Jægersborg Allé, og der var - heldigvis for ham - godt med kunder med mundbind i butikken og ingen fremvisning af mine private sundhedsoplysninger.

Det hænger ikke sammen længere. Vi er så dødtrætte af at rette ind efter kejserindens ordre, som betyder, at hvis du i løbet af en uge ønsker at låne bøger, gå på restaurant eller få studset parykken, så skal du testes tre gange. Ind på række med jer, Mette bestemmer.

Vi borgere har affundet os med utroligt mange gakkede regler, vores lokale forretningsliv har været tvangslukket, og alt det bøvl, butikkerne er blevet pålagt, må de selv betale for. Hvem er det lige, der betaler bibliotekerne?

De gakkede regler må omgående væk. Når regeringen kan lægge et erhverv ned med et snuptag, så kan de vel også sørge for, at borgerne kan låne en bog uden at skulle fremlægge sundhedsoplysninger. Det er gået alt for vidt.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

KONTAKT OS