8. april 2020
Lars Werge stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab.
Lars Werge stiller op til Tryghedsgruppens repræsentantskab.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et stærkt fællesskab giver tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et stærkt fællesskab giver tryghed
Villabyerne - 17. januar 2020 kl. 08:11
Af Lars Werge, Østerbakken 8, Gentofte
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring en halv million borgere i region Hovedstaden modtager et brev 20. januar – enten i postkassen eller via e-boksen. Det gør de, fordi de har forsikret sig i Tryg, Alka eller et af de andre selskaber i koncernen.

Brevet opfordrer til, at kunderne stemmer på en kandidat til Tryghedsgruppens repræsentantskab. Regionen har 21 af de 70 pladser i forsamlingen, der har afgørende indflydelse på koncernens samfundsansvar.

arrow Læs også: DEBAT: Tomme busser og elendig koordinering

Det er nemlig repræsentantskabet, der de seneste år har besluttet, at TrygFonden skal uddele mere end en halv milliard kroner årligt til velgørende formål med beskrivelsen, at ”alle i Danmark skal kunne tage ansvar for egen og andres tryghed”.

Det er blandt andet bevillinger fra TrygFonden, der har finansieret kystlivredderne, udbredelsen af hjertestartere og Den Sociale Kapitalfond, hvor der investeres i sociale virksomheder og skabelsen af jobs til udsatte medborgere.

Med brevet 20. januar er der åbent for valg frem til 7. februar.

Jeg er en af de 70 kandidater, og hvis jeg bliver valgt ind, vil jeg arbejde for at styrke bevillinger til sundhedsfremme, jeg vil lægge vægt på at bakke op om FN's 17 verdensmål, og jeg har en overordnet ambition om at mindske uligheden i adgang til for eksempel sundhed, motion og velvære.

Her kan TrygFonden gøre en stor forskel for de medborgere, der har det svært. De bør også være i fokus, når vi ønsker at styrke et samfund, hvor alle skal kunne tage ansvar for egen og andres tryghed.

Stærke fællesskaber gør en forskel. Men de opstår ikke af sig selv. De skal skabes og hjælpes til live. Jeg vil bruge al min viden og mine erfaringer fra idrættens verden og fra organisationsverdenen i arbejdet.

Og så vil jeg selvfølgelig gøre brug af mine oplevelser fra de gode fællesskaber, jeg til daglig er en del af i Vangede, hvor jeg bor.

Dette er et debatindlæg. Indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.


KONTAKT OS