Under overskriften 'Har borgmesteren svigtet pensionisterne' beklager en læser (Villabyerne, 23. december, red.), Ulrika Herlufsdatter Sabroe, sig over takststigningen på mimrekortet (pensionistkortet) den 17. januar.
Vi går lidt tilbage i tiden. Den 11. december 2019 varslede MOVIA en omlægning af pensionisttaksterne på Sjælland med virkning fra juni 2020. Sjælland ville blive ét takstområde. Alle ville få 40 procent + tidsrabat på rejsekort som pensionist. Spærretiden ville blive afskaffet. Den meget skarpe skillelinje op til hovedstadszonen ville blive ophævet. Flere ville få råd til at benytte offentlig transport.
Som bekendt faldt det ikke i god jord hos brugere og tilhængere af mimrekortet (pensionistkortet), at kortet skulle udfases.17 procent af pensionisterne i hovedstadszonen abonnerede på kortet. Hvis man havde en livsstil med lange rejser, blev rejsekortet med den tilbudte rabat dyrere. Det, man måske ikke overvejede var, at mange fornyede deres kort år efter år, hvor aktiviteten på grund af alder blev mindre.
Protesterne blev taget alvorligt, især af Ældresagen og en støttegruppe.. Den 15. januar 2020 skriver direktør Bjarne Hastrup derfor et personligt brev til transportminister Benny Engelbrecht. Han opfordrer transportministeren til at gå ind i sagen og foranledige, at ændringen af pensionisttaksterne udsættes til den 1. januar 2021.
Dette bliver de så til skuffelse for det store flertal, der brugte rejsekortet eller så frem til at benytte det. Trafikselskaberne måtte derefter forhandle med Ældresagen og andre organisationer.
Ulrika Herlufsdatter Sabroes nye mimrekort (pensioniskort) er fredet med udvidede spærretider. Det stiger også i pris med de nævnte 50 procent. Samtidig reducerer DOT rabatten på rejsekortet fra de varslede 40 procent til 25 procent, fordi man er tvunget til at frede mimrekortet (pensioniskortet) i hovedstadszonen.
Folketingets trafikudvalg støtter med en særlig bevilling. Det øvrige Sjælland får to mimrekort + et overlap mimrekort (pensionistkort).
Hvis Ulrika Herlufsdatter Sabroe og andre ikke er tilfredse, kan jeg anbefale, at de kontakter Ældresagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her