5. august 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det er altid nemt at være bagklog, men det er endnu værre at være dumsmart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det er altid nemt at være bagklog, men det er endnu værre at være dumsmart
Villabyerne - 20. juni 2021 kl. 10:42
Af Lars Holm, Skjoldagervej 78, Gentofte

I Villabyerne er der heldigvis langt mellem den slags formuleringer, som formand for Dansk Erhvervssammenslutning Colette Brix kan præstere. Endnu engang kunne man her i avisen 2. juni opleve et indlæg fra fru Brix, der sprogligt var af den tarveligste og laveste slags. Og indholdet var igen et bevis på en intolerance og en total mangel på bare en smule kendskab til de faktiske forhold omkring Corona, ikke mindst i Gentofte. Det var kvalmende at læse - og det gjorde ondt.

På landsplan har jeg selv kendskab til fem personer, der har mistet livet af Covid-19, to af dem under 60 år, hvor den ene aldrig tidligere har fejlet noget.

Som så mange andre kender jeg efterhånden en hel del, der har været smittet, nogle meget alvorlig syge, flere der har været indlagt, men også nogle, som næsten ingen symptomer har haft. Gad vide, hvad der var sket i Danmark, hvis landet var blevet ledet af en person med Colette Brix' format?

Det er altid nemt at være bagklog, men det er endnu værre at være dum-smart.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS