18. september 2021
Den procentvise fordeling af kommunalbestyrelsesmedlemmer på rådhuset flugter ikke helt med de procentvise stemmetal til kommunalvalget, mener en læser.  Arkivfoto
Den procentvise fordeling af kommunalbestyrelsesmedlemmer på rådhuset flugter ikke helt med de procentvise stemmetal til kommunalvalget, mener en læser. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Demokratisk uretfærdighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Demokratisk uretfærdighed
Villabyerne - 09. september 2021 kl. 19:15
Af Carsten Scheuer, Engbakkevej 15, Charlottenlund

Havde mandaterne ved KV17 været fordelt efter ­Sainte-Laguës-metoden i stedet for D'Hondts, ville Alternativet have fået et enkelt mandat, de radikale to i alt, og konservative kun 11 i stedet for 13.

arrow Læs også: Mange veje fører til rådhuset, men ikke borgerforslag

Ændringen ville ikke have rykket magtbalancen i kommunalbestyrelsen, men vi havde fået en mere demokratisk/retfærdig fordeling af mandaterne, nemlig en større overensstemmelse mellem et partis procentvise andel af de samlede stemmer og samme partis procentvise andel af mandater i kommunalbestyrelsen.

Ved KV17 fik konservative således 58 procent af stemmerne, men 68 procent af mandaterne. Med en ændret fordelingsmetode ville konservative have fået 58 procent af mandaterne, præcis svarende til partiets andel af stemmerne, og mindretalspartier som Alternativet og Radikale Venstre ville have fået henholdsvis 5 procent og 11 procent af mandaterne i stedet for de 2 procent og 5 procent, som blev resultatet af KV17.

Den nuværende metode i kombination med valgforbund kan i mange tilfælde skævvride en kommunalbestyrelses sammensætning. Hvis graden af demokrati bør være ligefrem proportional med graden af mindretallets indflydelse, er det på høje tid at ændre på reglerne.

Valgforbund indgås typisk mellem partier/lister, som befinder sig på samme side i det politiske landskab. Argumentet er at undgå stemmespild. Men en vælger kan med sin stemme på et parti i et valgforbund risikere, at der bliver valgt en kandidat fra et andet parti, man er dybt uenig med.

Der findes flere andre metoder end de nævnte til fordeling af mandater efter et valg, se fx www.matematiksiden.dk, og alle metoder har til formål at sikre størst mulig matematisk retfærdighed.

Intet forhindrer mig bekendt, at et flertal i kommunalbestyrelsen vedtager at udvide antallet til 21, 23 eller 25 medlemmer. Det nuværende absolutte flertal af konservative med 13 ud af 19 mandater gør det dog vanskeligt at se mulighederne for en mere matematisk retfærdig mandatfordeling.

arrow DEBAT: Udvidelse af kommunalbestyrelsen - ja tak
11. juli 2021 kl. 08:29 Opdateret: kl. 15:00
arrow DEBAT: Liberalt chok - Enhedslisten har ret
01. juli 2021 kl. 16:51 Opdateret: kl. 15:14
arrow DEBAT: Flere medlemmer af kommunalbestyrelsen
24. juni 2021 kl. 09:07 Opdateret: kl. 09:38
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS