Jeg har noteret mig Nye Borgerliges holdning til den nye udligningsreform, som er vedtaget af et stort flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre , SF, Radikale Venstre og Alternativet.

Holdningen til udligningsreformen afspejler i bund og grund, om man anerkender vigtigheden af sammenhængskraften i det danske samfund, eller man mener, at de enkelte kommuner nu må klare sig så godt, de kan på grundlag af de skatteindtægter, der nu engang er til rådighed.

I Socialdemokratiet mener vi, at Danmark er for lille til store forskelle, og vi deler ikke landet op i 'nyder-' eller 'yderkommuner', idet vi anerkender, at alle kommuner gør det bedste, de kan. Det er dog et faktum, at kommunerne har meget forskellige grundvilkår for at yde den service, som befolkningen kan forvente.

Grundvilkårene er enten skatteindtægter fra mange virksomheder og/eller fra mange velhavende borgere, som begge desværre ikke er ligeligt fordelt i landet. Udligningsordningen skal ikke skabe ens vilkår, men sikre, at der bliver skabt en balance, som udligner de største forskelle imellem de mest velhavende og de mest udsatte kommuner.

Jeg tror, der er rigtig mange af os, som har holdt sommerferie i Danmark og har oplevet udfordringerne for de små lokalsamfund, som kæmper for at bevare den lokale skole, brugsforening og andre institutioner, som muliggør, at man kan leve et fornuftigt og rart liv uden for de største byer. Udligningsordningen giver mulighederne til den enkelte kommune for at prioritere det, som er vigtigst for deres borgere, så man netop kan opretholde og udvikle lokalsamfundene.

Hvis ikke vi havde udligningsordningen, ville en kommune kunne sænke kommuneskatten fra 22,8% til 9,7%, men til gengæld skulle en anden kommune sætte kommuneskatten op fra 27% til 41,9%. Det, mener vi ikke i Socialdemokratiet, er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, hvis vi skal passe på det samfund, som vi alle kender og holder af.

Udligningsreformen kører i to spor. For det første ønsker vi ikke, at forskellene i Danmark bliver alt for store, og for det andet har vi ønsket at revidere en udligningsreform, som bar præg af ikke længere at afspejle den generelle samfundsudvikling. Dette betød for eksempel, at nogle kommuner modtog for få penge i forhold til deres udgifter, imens andre kommuner modtog alt for mange.

Den udvikling ønskede vi at stoppe, idet et udligningssystem skal hvile på kriterier, som fordeler pengene på en fair og ordentlig måde.