12. maj 2021
En læser oplever, at viljen og evnen til at hjælpe hinanden og vise omsorg er forvundet under coronaen.
En læser oplever, at viljen og evnen til at hjælpe hinanden og vise omsorg er forvundet under coronaen.
Foto: Nic Charlton
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Dårlig opførsel legitimeret i coronaens navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Dårlig opførsel legitimeret i coronaens navn
Villabyerne - 03. februar 2021 kl. 16:26
Af Anne-Marie Kruse, Udsigten 26, Gentofte
arrow Læs også: Minkene er her stadig: Huserer i sø

-Du går den forkerte vej, råber en kvinde, "der er ensrettet," og hun fortsætter "det er lige sådan nogen som dig, der er skyld i det hele."

Det er en skøn, frostklar morgen, og jeg går tur med min hund langs Gentofte Sø og nyder årstiderne og stilheden.

En optiker ringede efter en linsekontrol. "Vi ringer, fordi vi hørte, du hostede lidt under dit besøg i går, er du syg? Vi må have sat en smitteopsporing i gang," udtalte damen i telefonen.

Chokeret svarede jeg, at jeg er et ansvarligt menneske, der ikke møder op, hvis jeg er syg.

"Vi skal vise samfundssind," siger Mette Frederiksen.

Men der sker åbenbart en adfærdsændring, når der på pressemøderne opsættes strikse restriktioner, som skaber frygt og utryghed og det ikke altid virker som om, der er en anden forklaring end forsigtighedsprincippet.

Spørgsmålet er om der er andre sår i befolkningen end coronaens sår, som skal heles, når det hele engang slutter?

Enten er det de unge, der er skyld i smittespredningen, eller også er det indvandrerne i specielle områder, eller det er københavnerne generelt.

Få minutter efter pressemøderne kommer udskamningen på de sociale medier.

Citater: "spær alle unge inde" - "luk skolerne i et helt år" - eller "luk broen til Sjælland, så københavnerne ikke kommer til Jylland."

Men hvad betyder det at vise samfundssind?

I ordbogen står der "indstilling, der vidner om, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser."

Er regeringen ikke ved at dele befolkningen i to og få etableret et "stikkersamfund" med et selvbestaltet coronapoliti, som nidkært kommenterer medmennesker, som de ikke synes følger regeringens anvisninger?

Mennesker sender blikke, går langt uden om, selvom der bæres både visir og mundbind, man holder ikke døren, for så bliver man for tætte, og man råber efter hinanden ved Gentofte Sø.

Restriktionerne har varet et år, og langt de fleste efterlever dem. Men regeringen og eksperter tordner frem med dommedagsprofetier og det til trods for, at det lige nu lysner med færre indlæggelser og smittede, og vaccinerne er på vej.

Vi hører ingen positive ord fra ministre eller eksperter, ikke en eneste lille gulerod, som kunne give håb i en lang og mørk tid.

I stedet indkaldes til pressemøde, og Mette Frederiksen toner frem på Facebook i en hyggelig striktrøje og hjemmebag. "Hold ud og vis samfundssind."

Restriktionerne forlænges og skærpes. Nogle undres, og andre følger bare trop.

Viljen og evnen til at hjælpe hinanden og vise omsorg er måske forsvundet for en stund, og dårlig opførsel bliver åbenbart legitimeret i coronaens navn.

Spørgsmålet er om der er andre sår i befolkningen end coronaens sår, som skal heles, når det hele engang slutter?

arrow Løber bidt i låret af hund - hundeejer gik bare videre
23. februar 2021 kl. 11:46 Opdateret: kl. 15:22
arrow Årets Gentoftekunstner har øje for naturens skønhed
15. februar 2021 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:00
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS