4. august 2020
Johannes Søbøtker, den tidligere guvernør over Sankt Jan og Sankt Thomas i Dansk Vestindien og dermed også slaveejer, har bl.a. sat sit aftryk i Gentofte som bygherre på Øregaard Museum. Arkivfoto
Johannes Søbøtker, den tidligere guvernør over Sankt Jan og Sankt Thomas i Dansk Vestindien og dermed også slaveejer, har bl.a. sat sit aftryk i Gentofte som bygherre på Øregaard Museum. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Black Lives Matter - i Gentofte?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Black Lives Matter - i Gentofte?
Villabyerne - 04. juli 2020 kl. 10:18
Af Jørgen Kirkegaard Duntzfelts Alle 31 Hellerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har i 44 år boet i et dejligt hus i et dejligt kvarter, men navnet på min vej generer mig: Duntzfelts Allé (som jeg har stavet til tusinder af gange, suk).

Værre end stavningen er det bestemt, at hr. Duntzfelt tjente sine penge på bl.a. slavehandel og handel med slaveprodukter, så hvorfor i grunden hædre ham?

"Dog er det vigtigt at huske, at det ikke er historien, vi skal lave om på, men det er synet på historien."

Som en del af den omfattende Black Lives Matter-bevægelse kunne vi passende her i Gentofte, begynde at tænke os om. Og der er flere betændte navne. I hvert fald hr. Søbøtker, men muligvis også hr. Gerson, Ahlmann og en række andre, som jeg ved for lidt om.

Jeg forestiller mig ikke, at disse vejnavne lige nu bliver omdøbt, for Gentofte Kommune er som bekendt en af konservatismens højborge. Men vi kunne passende vise vores gode vilje og nedsætte en lille gruppe på et par fornuftige historikere og måske et par NGO'er, som kunne gøre sig tanker om disse forhold. Man kunne så på kommunens hjemmeside finde plads til et par linjer om, at nogle af kommunens vejnavne har relation til formuer tjent på slavehandel, men at man har fundet det rigtigst stadig at bevare disse vejnavne. Dog er det vigtigt at huske, at det ikke er historien, vi skal lave om på, men det er synet på historien.

Gentofte Kommune har smukke kvarterer - årstidskvarteret, amtssygehuskvarteret, Ermelunden, osv.

Jeg er ikke så meget for at bo i slavehandlerkvarteret.

Villabyerne har givet Gentofte Kommune chancen for at give en modreplik til dette læserbrev. Den har man ikke ønsket at benytte sig af. Redaktionen

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

KONTAKT OS