24. oktober 2020
17-årige Carl-Frederik Bevort vandt 13 ud af de 20 linjeløb, han stillede op til i 2019. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

17-årige Carl-Frederik Bevort vandt 13 ud af de 20 linjeløb, han stillede op til i 2019. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carl-Frederik fra Ordrup tramper mod de højeste tinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carl-Frederik fra Ordrup tramper mod de højeste tinder

Den lovende cykelrytter Carl Frederik Bevort er kåret til Årets Københavnske Idrætstalent

Opdateret 30. september 2020 kl. 08:30
Villabyerne - 30. september 2020 kl. 08:27

På en smuk sensommerdag i ABC's klubhus i Brønshøj blev cykelrytteren og Ordrup-drengen Carl-Frederik Bevort belønnet med prisen som Årets Københavnske Idrætstalent 2019, en pris, som Team Copenhagen står bag.

Oprindeligt skulle overrækkelsen have fundet sted i forbindelse med Danmarksmesterfesten på Københavns Rådhus den 12. marts, men som alt andet blev det aflyst, da COVID-19 lukkede Danmark ned.

"Carl-Frederik har en sjælden evne til at vinde, som man ikke skal undervurdere. Men udover det er han et klubmenneske, der bidrager positivt til det elitemiljø, han er en del af, til glæde for både sig selv og sine klubkammerater," siger Jeppe Haugaard, idrætskonsulent i Team Copenhagen, i en pressemeddelelse.

17-årige Carl-Frederik Bevort løb med hæderen i et ellers stærkt felt af nominerede københavnske idrætstalenter. At valget faldt på ham, skyldes en kombination af Carl-Frederiks sportslige resultater i 2019 samt hans store indsats som klubmenneske i ABC (Arbejdernes Bicykle Club, red.), forklarer Jeppe Haugaard.

Som det nok mest markante sportslige resultat formåede Carl-Frederik Bevort at blive dansk mester i alle tre landevejsdiscipliner: Linjeløb, enkeltstart og holdløb. Det er han blot den anden i dansk idrætshistorie, der har præsteret.

Trænede hele vinteren

Carl-Frederik startede med at cykle som niårig. Allerede dengang viste den unge rytter en træningsiver, der ifølge klubbens formand er en af de klare årsager til hans udvikling.

Formanden fremhæver særligt, at Carl-Frederik også var indstillet på at træne i de kolde måneder, hvor det normalt er meget svært at få unge ryttere afsted.

"Han er et resultat af sin egen flid. Allerede da han var lille, var han jo en af de få, der kom og trænede hele vinteren," siger Hasse Kjærsgaard Larsen, formand i ABC.

At Carl-Frederik altid er klar på at trække i "arbejdstøjet", er en iagttagelse, der også bakkes op af sportsdirektør og mangeårig træner Patrick Wonsyld:

"Det, der kendetegner Carl-Frederik, og som er lidt atypisk for en dreng på hans alder, er at han hele tiden har haft et drive og et talent, der bare lyser ud af ham."

Når man spørger til, hvilke sportslige drømme Carl-Frederik har, vidner svaret om en målrettet ung mand:

"Næste år vil jeg gerne prøve at være med langt fremme ved Paris-Roubaix og eventuelt VM," siger Carl-Frederik Bevort.

Den unge cykelrytter er glad for anerkendelsen og de penge, der følger med.

De åbner nemlig for muligheden for at komme på træningslejr i udlandet.

"Det betyder rigtig meget at få den anerkendelse for alt det hårde arbejde, jeg har lagt i det," siger Årets Københavnske Idrætstalent, Carl-Frederik Bevort fra Ordrup.

Fakta om prisen

Hvert år uddeler Team Copenhagen Årets Københavnske Idrætstalent. Prisen gives til en ung idrætsudøver, der i det forgangne sportsår har vist en udvikling, der understreger et stort potentiale for at blive seniorudøver i topklasse.

Dette års modtager af Årets Københavnske Idrætstalent er ABC-cykelrytter Carl-Frederik Bevort fra Ordrup. Udover hæderen medfølger også et rejselegat på 10.000 kroner

Carl-Frederik Bevorts resultater i 2019

  • Danmarksmester i alle tre landevejsdiscipliner i U17-klassen; Holdløb, Enkeltstart og Linjeløb. Dette er han den kun anden rytter i Danmark der nogensinde har præsteret.

  • Ud af 20 starter til landevejsløb i U17 vandt Carl-Frederik de 13 løb og havde yderligere tre podieplaceringer.

  • Grundet sin store styrke og høje niveau rykkede DCU Carl-Frederik op i U19, selvom han fortsat reelt var U17 rytter,

  • Carl-Frederik har i 2019 deltaget i de største ungdomsløb i Europa. Han vandt samlet IBYT (International Belgian Youth Tour) i konkurrence med de stærkeste ungdomsryttere i Europa.

  • Han blev samlet nr. 2 i Euroeyes CyClassics i Hamborg.

  • Han har henover banesæsonen vundet adskillige DM i U19-klassen, bl.a. i pointløb og omnium.

  • Ved DBC's Nytårsstævne (100 km parløb) kørte han med sin makker Adam Jørgensen (som absolut yngste par) lige op med de professionelle og den absolutte verdenselite (herunder bl.a. Michael Mørkøv, Iljo Keisse, Niki Terpstra og Moreno de Pauw).

  • Det betød, at Carl-Frederik sammen med Adam Jørgensen blev udtaget til at køre det store 3 dages løb i Ballerup Super Arena. Her blev det til en femteplads.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

KONTAKT OS