24. oktober 2021
Claus Bryld ruller i sin nye bog et bredt billede ud af det engelske samfund og engelsk politik i en højdramatisk periode, hvor oplysningen mødtes af modoplysning. Og hvor to store tænkere mødtes, så gnisterne sprang. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Claus Bryld ruller i sin nye bog et bredt billede ud af det engelske samfund og engelsk politik i en højdramatisk periode, hvor oplysningen mødtes af modoplysning. Og hvor to store tænkere mødtes, så gnisterne sprang. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Burke under Brylds kritiske blik: Historiker folder gammel fejde ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Burke under Brylds kritiske blik: Historiker folder gammel fejde ud

Hysteriker med forfølgelsesvanvid, reaktionær parlamentariker eller profetisk intellektuel? Den irsk-engelske tænker Edmund Burke var lidt af det hele, viser Claus Bryld i et omfattende værk om manden, der - måske helt misforstået - kaldes konservatimens fader

Opdateret 04. juni 2020 kl. 01:26
Villabyerne - 03. oktober 2018 kl. 10:02
Af Jesper Bjørn Larsen

Da studenteroprøret i København kørte på sit højeste i 1968, besatte de opildnede studerende bl.a. Psykologisk Institut. Claus Bryld var ikke med i aktionerne.

arrow Læs også: Et 700 år gammelt opgør med religiøse doktriner

Den 28-årige historiker var ganske vist politisk aktiv på den danske venstrefløj og var på lange stræk enig med de aktionerende, men han havde slet ikke tid til den slags revolutionære sværmerier. Han sad nemlig på Det Kongelige Bibliotek og fordybede sig i den irsk-engelske politiker Edmund Burkes dybt reaktionære tanker. Claus Bryld var travlt optaget af sin magisterkonferens, hvor en af hans fire afhandlinger handlede om den heftige debat, Edmund Burke førte med den engelsk-amerikanske tænker og magtrevser Thomas Paine i årene efter den franske revolution.

Nu, 50 år efter han 'missede' den hjemlige revolution, har Claus Bryld, der tager imod Villabyerne i sit Charlottenlund-domicil, taget tråden op. Ikke til revolutionen, men til sine gamle noter og undersøgelser. Den 78-årige professor emeritus har skrevet et digert værk om de to herrer, og selv om bogen hedder 'Edmund Burke - Konservatismens profet' er der nærmest tale om en dobbeltbiografi.

Claus Bryld er først og fremmest fascineret af den ideologiske duel mellem de to giganter, eller som han selv kalder det, "verdenshistoriens første store debat om menneskerettigheder" - med Burke som modstander og Paine som tilhænger. Det er i spillet mellem dem, han har fundet sin fortælling, som han har arbejdet med i halvandet år. Atter inde på Det Kongelige Bibliotek, hvor de fleste af Burkes taler og brevvekslinger er blevet nærstuderet.

"Ideen om menneskerettigheder opstod først under Oplysningstiden. Indtil da havde man betragtet mennesket som en del af en større gruppe, som medlemmer af en stand for eksempel. Det enkelte menneske talte egentlig ikke. Men så opstår ideen om, at individet har nogle rettigheder. At det enkelte menneske indgår en kontrakt med staten om f.eks. at afholde sig fra at myrde eller stjæle, for så til gengæld at få nogle grundlæggende frihedsrettigheder. Det var en revolutionerende tankegang, men Burke stod fast på det gamle system," fortæller Claus Bryld, hvis bog skildrer Burkes liv og værk i konteksten af det engelske samfund 1730-1797, Burkes fødsels- og dødsår.

For Burke var samfundets fundament religionens og ejendomsrettens ukrænkelighed, og dermed blev han jo så også den herskende klasses yndlingstænker. Demokrat kan man ikke just kalde ham, for kun et fåtal burde i hans optik have stemmeret. Alt andet ville føre til et pøbelvælde, og hans fjendebilleder var religionsfrihed, sekularisme, menneskerettigheder - ja alle typer af menneskelig frigørelse fra de sandheder og institutioner, der var blevet givet dem i arv. Han havde faktisk kun hån til overs for de 'forvirrede ideer', vi i dag regner som grundsøjler i vores moderne demokratier.

Claus Bryld lægger da heller ikke skjul på, at han bliver både tiltrukket og frastødt af Edmund Burke. Og henviser i samme moment til den gamle sandhed om, at en biografi bør skrives af en samvittighedsfuld fjende, for ellers er der fare for, at vedkommende kun finder de sympatiske træk ved den person, han eller hun tegner sit portræt af.

"Selv om jeg er meget mere enig med Paine, synes jeg, det er klart sjovere at læse Burke. Det er sofistikeret åndshistorie, når det er allerbedst. Han skriver fantastisk godt og regnes med god grund for en af de bedste skribenter og talere nogensinde. Han tryllebandt folk, når han med sit ornamenterede sprog holdt sine til tider tre timer lange taler i parlamentet. Han var en mester i at bruge metaforer og krydsreferencer. Du kan tegne en lige linje fra Antikkens Aristoteles og Cicero, over Middelalderens Thomas Aquinas, over til Burke."

Edmund Burke havde egentlig både haft og udtrykt forståelse for den amerikanske frihedskamp i 1770'erne. Han støttede de 13 engelske kolonier i Amerika i deres ønske om selvstændighed, og i de år blev han regnet for en progressiv, liberal politiker.

Men den franske revolution kun få år senere havde han kun foragt for. Han hudflettede 'frihed, lighed og broderskab', ikke mindst i hovedværket 'Reflections on the Revolution in France', og opfattede mest af alt revolutionen som én stor konspiration udtænkt af jakobinerne, en radikal fransk politisk bevægelse, der fik enemagten i 1793-94. Årene, hvor guillotinen lynede mest på Paris' torve.

Burke så den franske revolution som et udtryk for pøbelens uvidende grådighed. Som en omfordeling, der skulle tage fra de rige for at give til de fattige. Han forudså, at massernes blodige udåd ville ende i et militærdiktatur, og deri fik han jo faktisk ret. I hvert fald på kort sigt.

I egen andedam var han fast overbevist om, at det engelske aristokrati holdt sammen på England, både økonomisk, socialt, kulturelt og intellektuelt, og hvis man udfordrede det, ville nationen styrte i grus. Han mødte derfor ethvert krav om demokrati med ønsket om at bevare den traditionelle forfatning og den overleverede moral, der som nævnt var religiøst funderet.

Ikke alene er Burkes synspunkter Bryld imod på afgørende strækninger, men han undrer sig også såre over, at moderne konservative i det lys bruger ham som inspiration. Nok har Burke stået fadder til udsagnet om, at man skal "forandre for at bevare", og det var også ham, der mente, at samfundet er "et fællesskab ikke kun af dem, der lever, men af dem, der lever, dem der er døde og dem, der vil blive født". Og ja, her ligger kimen til noget, man kunne kalde ægte konservatisme, men Burke var også reaktionær og antidemokratisk i ekstrem grad. Hans værk er modsætningsfyldt og svært at forstå - og han bruges og citeres ofte upræcist.

"Jeg er ked af at sige det, men Burke er blevet misbrugt og mistolket. Når Per Stig Møller f.eks. skriver, at Burke og Paine grundlæggende var enige, og når han ser Burke som helten i den konservative fortælling, så bliver jeg helt i tvivl, om han har læst hans værker."

Et væsentligt element i Claus Brylds bog er receptionsanalyse, altså hvordan Burke er blevet modtaget og (mis)brugt gennem tiden. Han kommer bl.a. ind på, hvordan Burke bliver helgenkåret i England lige før 1. verdenskrig bryder ud. Det var ikke tilfældigt. Her var en tænker, der kunne bruges som et bolværk mod alt det nye, der kom og sprængte rammerne for det victorianske samfund.

"Alle dem, der syntes, det gik for vidt, tog i den grad Burke til sig. Men det blev en Disneyland-udgave af Burke, en udgave, som trak tænderne ud af munden på ham. Pludselig så man kun det rare og det venlige, og her opstod ideen for alvor om Burke som konservatismens fader," forklarer Claus Bryld.

I Claus Brylds optik - og han har det tydeligt svært med selvforherligelsen - er der ikke i Danmark skrevet noget fornuftigt værk om Edmund Burkes liv og ideer før nu. Hans gode ven og kollega Niels Find Christensen har læst bogen og kaldte den for ét fuldbårent værk'.

"'Et fuldbårent værk'...." Claus Bryld smager på ordene. "Den ros har jeg aldrig fået før, den blev jeg meget glad for," ler han.

Da Villabyerne møder Claus Bryld tirsdag den 25. september, er der kun to dage til bogens udgivelse. Og Claus Bryld indrømmer blankt, at han skal ud og hente en stor stak aviser, når det sker.

"Det betyder meget for mig, hvad den får af anmeldelser. Især hvis det er skribenter, jeg ser op til. Hvis det er gamle fjender, er det en anden sag," smiler han. Uden rigtig at ville uddybe, hvem eller hvad han har i tankerne.

Men hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med Burke i 2018 - hvad har han at tilbyde os?

"Overvejelser og genovervejelser af, hvad det er for nogle påvirkninger, vores samfund bygger på. Det er vigtigt at have det historiske perspektiv med, når man diskuterer politik og samfundsforhold. I dag er hele diskursen i vores samfund præget af 'mig, mig og mig, lige her og nu'. Det er synd. Måske burde flere løfte blikket fra deres egen navle og læse nogle større værker, der sætter tingene i perspektiv."

Opdagede du nye sider af Burke, da du sad med teksterne igen?

"Æstetikken i sproget betog mig endnu mere anden gang. Burke udtrykker sig simpelthen kunstnerisk. Han tåler sammenligning med de allerstørste prosaister i engelsk litteratur. Som taler er han endnu større end Winston Churchill. Jeg sidder ofte og klukler, når jeg læser ham, fordi han er så veloplagt."

Claus Bryld har ikke skrevet en bog til den forudsætningsløse eller rastløse læser. Hans bog er et akademisk værk, der stiller krav til sin læser.

"Det er en intellektuel bog, der kræver fordybelse, en vågen læser. Det kræver, at man tillader sig selv at tænke. Når jeg skriver til aviserne, skriver jeg lettere, men når jeg skriver en bog, så skriver jeg jo til... jeg havde nær sagt evigheden, og så bliver det jo et andet sprog," siger Claus Bryld og ser igen helt forlegen ud over manglen på beskedenhed i sit eget udsagn.

Hvis man har fået blod på tanden og vil læse Burke, så anbefaler Claus Bryld, at man starter med hans bog. Hvis man kan klare citaterne, der alle er på engelsk, så bør man gå videre til at læse 'Reflections on the Revolution in France', også på originalsproget.

"Trylleriet går tabt i oversættelsen. Det bliver i mine øjne et underligt, kunstfærdigt sprog," slutter den pensionerede professor fra RUC, der håber at se sit værk udkomme i både Sverige og Norge.

Hvad med en oversættelse til engelsk, så den kunne nå til både England og USA?

"Det ville være den største triumf," smiler han.

Foreløbig kan Claus Bryld glæde sig over den første anmeldelse. Peter Wivel gav bogen seks hjerter i Politiken og kaldte den for "et dansk hovedværk."

'Edmund Burke - Konservatismens profet' af Claus Bryld udkom 27. september på Aarhus Universitetsforlag.

arrow Navnenyt: Kendt historiker bliver firs
24. maj 2020 kl. 11:41 Opdateret: kl. 16:07
arrow Donald Trumps skygge over verden
02. januar 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 01:43
arrow Professorens kamp med historien
06. maj 2015 kl. 16:00 Opdateret: kl. 02:10
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS