19. juni 2021
Politiafspærring
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brev fra politiet: Så mange har fået delt intime billeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brev fra politiet: Så mange har fået delt intime billeder

Nordsjællands Politi er i gang med at skrive til næsten 900 borgere, der har fået delt billeder af intim og seksuel karakter på internettet

Villabyerne - 09. juni 2021 kl. 05:36

Nordsjællands Politi efterforsker for tiden en omfattende sag om deling af billeder. Op mod 900 borgere får i den kommende tid brev fra Nordsjællands Politi med oplysning om, at der uberettiget er blevet delt billeder af dem, og det drejer sig primært om private billeder af intim og seksuel karakter.

arrow Læs også: Vold ved burgerbar: Kvinde fik revet totter af håret

Billederne har floreret på internettet og i digitale mapper, og det er med al sandsynlighed sket uden de pågældendes viden eller samtykke.

En 25-årig mand fra Hillerød er sigtet for blufærdighedskrænkelse samt uberettiget deling af billederne i den omfattende sag.

"Vi har i de seneste måneder arbejdet på at identificere personerne på de mange billeder. Nu er vi så langt, at vi skriver til de implicerede og fortæller, at vi mener, at de er forurettede i sagen. Vi oplyser samtidig de pågældende om, hvordan de skal forholde sig," siger Kasper Guldager, politikommissær i Nordsjællands Politi og leder af efterforskningen i sagen.

Politiet efterforsker alle sagens forhold om blufærdighedskrænkelse. Hvis de implicerede borgere også ønsker, at den 25-årige retsforfølges for uberettiget deling af billeder, skal borgerne kontakte politiet på en særlig e-mailadresse, som fremgår af brevet til dem. Det skyldes, at deling af private billeder er underlagt såkaldt "betinget offentlig påtale", som forudsætter, at den forurettede anmoder politiet om at efterforske sagen.

"Vi har stor forståelse for, at det er meget ubehageligt for de borgere, der i den kommende tid får besked om, at billeder af dem, som er taget i en privat stund og med en særlig modtager for øje, er blevet sendt videre og delt uden deres viden eller samtykke. Derfor tager vi også sagen meget alvorligt og gør, hvad vi kan for at hjælpe dem bedst muligt," siger Kasper Guldager.

Nordsjællands Politi forventer, at alle de borgere, som er identificeret på billederne, har modtaget brevet fra politiet senest i begyndelsen af august.

joachr

arrow Lynhurtig tyv: 13-årig pige fik stjålet sin taske på havnen
10. juni 2021 kl. 14:57 Opdateret: kl. 14:56
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

KONTAKT OS