11. april 2021
Oscar Cordes (tv.) og Victor Britten mærker, at mange skole- og gymnasieelever har mistet motivationen og har brug for privat ekstraundervisning under coronakrisen. Privatfoto
Oscar Cordes (tv.) og Victor Britten mærker, at mange skole- og gymnasieelever har mistet motivationen og har brug for privat ekstraundervisning under coronakrisen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bjergbestigning blev aflyst: Nu hjælper de elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjergbestigning blev aflyst: Nu hjælper de elever
Opdateret 03. marts 2021 kl. 16:41
Villabyerne - 03. marts 2021 kl. 16:06
Af Joachim Christensen

Egentlig skulle de have befundet sig på toppen af Kilimanjaro eller ved en fotovenlig italiensk fortidsruin, men alle planer om udlandsrejse i sabbatåret blev skrinlagt for Oscar Cordes og Victor Britten.

Siden de dimitterede fra Øregård Gymnasium i sommer, har de i stedet brugt tiden på at udleve deres indre iværksættere, og det er mundet ud i virksomheden Faglig Hjælp.

"Vi kunne ikke komme ud at rejse, og så tænkte vi over, hvad vi kunne lave i vores sabbatår. Vi har selv klaret os godt i skolen og har været glade for det, så vi har været ærgerlige over at se så mange elever have det svært i skolen med den digitale undervisning under coronakrisen. Vi nåede selv at opleve det i nogle måneder, og det er ikke så inspirerende eller motiverende at gå i skole," siger Oscar Cordes.

De tilbyder derfor privatundervisning til både folkeskoleelever og særligt gymnasieelever, og her har interessen været så stor, at de to stiftere har udvidet virksomheden ved at ansætte flere andre tutorer.

Det er især frygten for ikke at kunne komme ind på drømmeuddannelsen, der får folk til at søge deres hjælp.

"Vi blev overrasket over, hvor mange, der henvendte sig. De fleste er gymnasieelever, for det er her, karaktererne gør en forskel, og hvis ikke de får høje nok karakterer, så kan de ikke komme ind på det studie, de gerne vil, og det kan ændre hele deres fremtid. Der er et kæmpe akademisk pres i skolesystemet i forvejen, og når der så kommer en coronakrise oveni, der gør det mindre motiverende at lære, så er der mange, der føler sig tabt," siger den unge iværksætter.

Han og Victor Britten har derfor også en opfordring til både politikere og forældre. Tag hånd om børnenes faglighed og ikke mindst deres mentale sundhed.

"Det er egentlig ikke vigtigt for os, om det er os, der skal hjælpe, eller om det er farmor eller forældrene selv. Det essentielle er, at børn og unge får den faglige støtte, de har brug for," siger Oscar Cordes.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS