20. januar 2021
Råkost blev i visse kredse betragtet som diæt-terapi i 1920?ernes Danmark. Det handlede om at spise udelukkende rå fødevarer. Udover rå grøntsager og frugter kunne det være rå æg, råmælk, spiret eller nymalet rug eller hvede, og citrusfrugter skulle helst spises med skal. Denne råkostbølge var et opgør med tidens husholdnings- og ernæringslære, hvor kød, særligt farsretter, spillede en stor rolle. I husgerningsfaget, som her på Dyssegårds Skole, var det de traditionelle retter, der blev undervist i. Foto: Gentofte Lokalarkiv
gallery icon

Se billedserie

Råkost blev i visse kredse betragtet som diæt-terapi i 1920?ernes Danmark. Det handlede om at spise udelukkende rå fødevarer. Udover rå grøntsager og frugter kunne det være rå æg, råmælk, spiret eller nymalet rug eller hvede, og citrusfrugter skulle helst spises med skal. Denne råkostbølge var et opgør med tidens husholdnings- og ernæringslære, hvor kød, særligt farsretter, spillede en stor rolle. I husgerningsfaget, som her på Dyssegårds Skole, var det de traditionelle retter, der blev undervist i. Foto: Gentofte Lokalarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedet fortæller: Efter jul kommer råkost

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedet fortæller: Efter jul kommer råkost

Denne uges historiske tilbageblik fortæller om råkostbevægelsen og dens pioner Kirsten Nolfi, der var overbevist om, at råkosten kurerede hende for brystkræft.

Villabyerne - 12. januar 2021 kl. 10:55
Af Pernille Svare Nygaard, Gentofte Lokalarkiv

Julen er højtiden med flest traditioner hvad angår mad og drikke. Ingen jul uden gløgg og æbleskiver, brunkager, pebernødder og vaniljekranse, risengrød og ris a la mande med portvin til, brunkartofler og brun sovs, flæskesteg og andesteg.

Og så er der juleslikket, konfekten og de brændte mandler, for slet ikke at tale om julebryggen, sildemadden og det halve stykke med sylte, rødbede og sennep.

Traditionen tro kommer der også lidt ekstra kilo på sidebenene efter en god jul, og i januar skal vi så omvendes igen; flere grøntsager, mere motion, mindre fedt og sukker, skær ned på kødet og op for kostfibrene. Det er ofte i januar, at vi afprøver nye diæter, og det er bestemt ikke et nyt fænomen at følge med i mad-moden.

Lægen og råkostpioneren Kirstine Nolfi kunne nok tilberede en julemiddag til sin familie med ande- eller gåsesteg, men selv sad hun og tronede for bordenden med sin råkost - både i julen og resten af året. Hun ville ikke have "det skidte mad", som de andre spiste.

Nolfi udgav i 1943 og 1944 sine bøger om råkost og dens betydning for helbredelse af sygdomme. I årene forinden havde Nolfi eksperimenteret med sin kost, og hun mente, at hun ved at spise udelukkende råkost havde kureret sig selv for brystkræft.

Nolfi levede stringent af sin rå kost og tillod sig kun i sjældne tilfælde en småkage. I 1945 etablerede hun råkost-kurstedet Humlegården i Humlebæk, og det blev et tilløbsstykke for patienter med mave-tarm-problemer og for unge piger, der gerne ville oplæres i det lidt aparte sundhedskøkken.

Ifølge Nolfi kunne morgenmaden eksempelvis bestå af 100 gram snittet salat, hakket spinat eller kål, 100 gram rå revne kartofler eller jordskokker og 100 gram rå revne gulerødder med lidt snittet løg på toppen. Hertil en kop rå sødmælk, som hældes over, en teskefuld honning, som der nippes til og et råt æg. Velbekomme.

De friske grøntsager fås i Belling

Råkostbevægelsen havde også sine følgere i Gentofte. Fritze Tage Andersen, en Gentofte-borger, som Gentofte Lokalarkiv har interviewet, fortæller om sin opvækst i Charlottenlund, at familien begyndte at leve som vegetarer og af råkost i 1920'erne.

Årsagen var, at Fritzes far havde "svag mave" og gentagne gange var indlagt på maveklinikken uden at få det bedre. Fritzes forældre havde til et foredrag i Charlottenlund Palmehave, som gennem mange år var rammen om borgerskabets selskabs- og foreningsliv, hørt om vegetarisme og råkost, og de blev nysgerrige på at afprøve denne ellers usædvanlige kost i håbet om, at det kunne virke helbredende på farens maveproblemer.

Efter fem år med ren råkost kom Fritzes bror en dag hjem fra skole og bønfaldt moren, om de ikke nok kunne få en varm kartoffel til middag. Moren overgav sig og siden spiste familien vegetarisk - med kogte og bagte grøntsager.

Fritze husker, at hendes mor foretrak at handle ind hos frugt- og grønthandleren Belling, der lå på Enighedsvej i Charlottenlund. Den rå kost krævede friske frugter og grøntsager, og der skulle handles ind hver formiddag.

Den religiøse forbindelse
Lokalarkivet har også talt med 86-årige Stephan Jensen, der ligeledes voksede op i et hjem, hvor kosten var vegetarisk og alle frugter og grøntsager rå.

Ifølge Stephan var denne livsstilsbølge i 1920'erne og 1930'erne båret af dels sundhedsmæssige argumenter, bl.a. præsenteret af Nolfi, dels af en religiøs overbevisning, der udsprang af Syvende Dags Adventistkirken.

Syvende Dags Adventisterne tilskynder nemlig en livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein. Stephans mor, "søster Ingeborg", opholdt sig i Grønland i 1925, hvor Stephans far, Jørgen Jensen, der var tømrer, kom for at hjælpe med at bygge et sanatorium for børn med tuberkulose.

Her var kosten primært rå, da så mange næringsstoffer som muligt skulle udnyttes. Råkosten blev også betegnet som "reformkost", inspireret af tysk helsekost, som man mente havde en helbredende, helende kraft.

Under opholdet i Grønland var Stephans forældre blevet så interesseret i kostens betydning for sundheden, at de blev en del af 'Råkostbevægelsen', da de kom tilbage til Danmark. Råkostbevægelsen udgav bøger og ernæringstidsskrifter og stod for de råkostdeporter, hvor folk mødtes og lavede salater sammen i kæmpestore portioner.

I Stephans barndomshjem blev der juleaften serveret bønnepostej, formet som et sigtebrød. Det var lækkert og ikke så tungt som den traditionelle julemad, husker Stephan. Stephan er dog ikke længere vegetar, men hans opvækst har betydet, at kosten for ham har været velovervejet og sund gennem hele livet.

Hans far blev 90 år og moren 100 år. Fritze levede vegetarisk fra hun var to år og til hun blev 90, hvorpå lægerne anbefalede hende at spise lidt kød, da hun blev syg.

Krævede et vist overskud

Det har været et særligt valg at leve udelukkende vegetarisk og af råkost for 100 år siden, om end flere og flere kom med i 'Råkostbevægelsen'. Det har dog krævet mentalt, økonomisk og tidsmæssigt overskud at omlægge sin kost på denne måde, da hverken indkøb eller tilberedning blev nemmere eller billigere med de mange rå frugter og grøntsager.

Samtidig kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor sundt uforarbejdede, rå kartofler er for fordøjelsessystemet, og om Nolfi blev et gladere menneske af sin spartanske kost.

På Gentofte Lokalarkiv er vi interesserede i Gentofte-borgeres livshistorie, og af og til foretager vi interview med borgere, som kan fortælle om livet og hverdagen i Gentofte gennem tiden.

Hvis du har fået lyst til at fortælle om din Gentofte-historie, er du velkommen til at kontakte arkivet på tlf. 3998 5820 eller på lokalarkiv@gentofte.dk.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS