12. maj 2021
Forfatter og digter Martin Glaz Serup udgav i 2018 bogen ?Læsesteder?, der handler om de steder, som i hans liv har lagt omgivelser til hans personlige læseoplevelser. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Forfatter og digter Martin Glaz Serup udgav i 2018 bogen ?Læsesteder?, der handler om de steder, som i hans liv har lagt omgivelser til hans personlige læseoplevelser. Pressefoto
Foto: Dennis Dalgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket anbefaler: Verden rundt i mindet om læseoplevelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket anbefaler: Verden rundt i mindet om læseoplevelser
Villabyerne - 13. april 2021 kl. 08:47
Af Christine Fur Fischer, litteraturformidler, Gentofte Hovedbibliotek

Alle læsere kender til oplevelsen af at koble en bestemt bog med bestemte omgivelser, hvor læsningen fandt sted.

arrow Læs også: Biblioteket Anbefaler: En modig fortælling om et udsat pigeliv

At en titel eller et forfatternavn kan være nok til at fremkalde et mere eller mindre detaljeret minde om stedet, man befandt sig, da man læste netop den bog.

Nogle gange er mindet også knyttet til bestemt musik, en årstid, en livsfase eller en grundstemning, som afspejler det, der omgav læsesituationen, dengang man læste den pågældende bog.

Således kan læsesteder opleves som en form for ankre for læsningen, hvor teksten efterfølgende 'bor' i hukommelsen.

Forfatter og digter Martin Glaz Serup udgav i 2018 bogen 'Læsesteder', der netop handler om de steder, som i løbet af hans liv har lagt omgivelser til hans personlige læseoplevelser, og hvordan læsningen knyttes til de steder, hvori en bog indtages.

Mange af læsestederne er på rejser i hele verden, og således føres vi af Glaz Serup med på togturen mellem Da Nang og Hanoi i Vietnam, til East End i London i solen langs Regent's Canal, til en sauna i Kotka i Finland med de af fugten bølgede sider i Lars Noréns 'En dramatikers dagbok' og til Prag, Sankt Petersborg, Rom, Berlin, Mexico, Sydspanien, højskolen Biskops Arnö i Sverige og flere andre steder ude i verden.

Men også til hjemlige læsesteder; Sønderho på Fanø, Christiansø og Frederiksø ved Bornholm, Hald Hovedgård ved Viborg, en park ved Flintholm Allé på ydre Frederiksberg, ungdomslejligheden i Albertslund.

Alt imens Glaz Serup læser Kafkas breve, Proust, H.C. Andersen, Virginia Woolf, Hemingway, Tove Ditlevsen, Asta Olivia Nordenhof, Cormac McCarthy, Thomas Bernhard, Pentti Saarikoski, Samuel Beckett, Cervantes, Christina Hesselholdt og mange flere.

En slags selvbiografi

'Læsesteder' er på den måde også en slags selvbiografi, et ukronologisk katalog over både Glaz Serups store læseoplevelser og de steder, han har boet og rejst til i løbet af sit liv, som samtidig har været rammen om læsningen.

Som læser inspireres man af 'Læsesteder' til at gentænke sit eget liv og finde en ny fortælling med litteraturen som pejling.

'Læsesteder' er udgivet på det lille Forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten, og er tilgængelig både som ebog og lydbog på eReolen.

Fakta
Martin Glaz Serup
Født i 1976 i København.

Uddannet fra Forfatterskolen i 2004.

Blev i 2015 ph.d. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur fra Københavns Universitet.

Han debuterede i 2002 med digtsamlingen 'Shylas ansigt' og har siden skrevet en lang række digtsamlinger, børnebøger og essays.

arrow Biblioteket anbefaler: På en nat blev de voksne
25. april 2021 kl. 18:13 Opdateret: kl. 12:02
arrow Biblioteket anbefaler: Bog om døden og et livslangt venskab
18. april 2021 kl. 10:35 Opdateret: kl. 11:24
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS