10. august 2020
Denis fra Ukraine er garantien for, at showet lever op til sin titel, ?Power.
gallery icon

Se billedserie

Denis fra Ukraine er garantien for, at showet lever op til sin titel, ?Power.
Foto: Veijo Lindgren
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Baldoni bliver årets eneste cirkus på besøg i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Baldoni bliver årets eneste cirkus på besøg i Gentofte

1.-9. august vil teltet være rejst i Ordrup Park, hvor man byder på blandt andet en særdeles stærk mand, en superakrobat, klovne, smukke kvinder - og en løve

Villabyerne - 31. juli 2020 kl. 16:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cirkus Baldoni kører atter på de danske landeveje og besøger som det eneste cirkus i år Gentofte.

Lørdag 1. august til søndag 9. august, vil teltet være rejst i Ordrup Park med indgang fra Ordrupvej 119.

"Vi i Cirkus Baldoni følger naturligvis Corona situationen nøje. Vi har modtaget retningslinjer fra myndighederne, som bliver overholdt til punkt og prikke," lover Cirkus Baldoni i en pressemeddelelse.

Power fra Ukraine

Der er opsat håndspritautomater, medarbejdere i billetsalg, kiosk og café arbejder med handsker på, og ved bestilling af pladser bliver en stol ved siden af automatisk optaget, så der holdes god afstand.

Årets show har fået titlen 'Power', og et af trækplastrene er da også, hvad Baldonis selv betegner som en af verdens stærkeste mænd, Denis fra Ukraine.

Ham kan man blandt andet se trække en stor firehjulstrækker ind i manegen, blot med tænderne, og bagefter vil samme firehjulstrækker køre hen over ham, mens han ligger på manegegulvet.

Fra Belgien kommer Martyn, som er en sand kunstner på sit felt, nemlig 'quickchange'. Og fra Tjekkiet kommer akrobaten Michail, der senest kom hele vejen i 'Tjekkiet har talent'.

Verdens rareste løve

"Vi har naturligvis også smukke kvinder, der ud over at lave halsbrækkende stunts i luften også mestrer hula-hoop-kunsten til fulde," lover Cirkus Baldoni i pressemeddelelsen.

Intet show uden klovner lige som den ikke helt ægte løve Leonardo også er med, og sammen med direktør Baldoni sørger for at følge publikum godt gennem forestillingen.

Man kan se spilletider og reservere og købe billetter www.baldoni.dk.

Det er også muligt, at reservere billetter på telefon 2086 6010 hverdage kl. 9-14, weekender kl. 11-13, samt på cirkuspladsen fra en time før forestillingen. jesl

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS