Prisen på mundbind er sat lavt på Bakken, da det er et krav i flere af de vildeste forlystelser. Men den gode pris får gæsterne til at forsøge at købe kasser med mundbind hjem
Siden landets forlystelsesparker fik lov til at genåbne har det været et krav, at gæsterne skulle bære mundbind i de vilde forlystelser, hvor passagererne hviner og skriger af fryd.
Det er også tilfældet på Bakken. Men i følge TV 2 Lorry, der har interviewet Bakkens Direktør Nils-Erik Winther betyder den lave pris på mundbind på kun tre kroner stykket, at flere gæster forsøger at at købe en æske mundbind med hjem, når de skal hjem fra Bakken. Og det synes Bakkens direktør ikke er i orden, da forlystelsesparken hverken er Apoteket eller Matas, men sælger mundbind alene fordi, det er noget de er pålagt for at kunne køre forlystelserne.
Til TV-2 Lorry siger han, at de nødigt vil sætte sætte prisen op, fordi det så går ud over de gæster, der køber mundbind i forbindelse med turbånd.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her