16. oktober 2021
Teknikken fejler ikke noget hos André Stålung på trods af en lang række fysiske følgeskader efter ulykken i 2014. Foto: Priess Kommunikation
gallery icon

Se billedserie

Teknikken fejler ikke noget hos André Stålung på trods af en lang række fysiske følgeskader efter ulykken i 2014. Foto: Priess Kommunikation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: André faldt fra femte sal: Lægerne kom med dystre forudsigelser - og han trodsede dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

André faldt fra femte sal: Lægerne kom med dystre forudsigelser - og han trodsede dem

Han ligner umiddelbart enhver anden fodboldtræner. Men André Stålung fra Jægersborg Boldklub gemmer på både en dyster historie og en livsbekræftende fortælling, der trodser alle odds

Villabyerne - 24. september 2021 kl. 19:39
Af Allan Priess Poulsen

"Sindssygt lavet, Astrid." "Sådan, Oliver. Det er ren Timo Werner." "Perfekt, Noah. No nonsense-clearing."

arrow Læs også: Aakanden GF og Jægersborg Boldklub slår pjalterne sammen

Ordene falder som maskingeværsalver ud over fodboldbanerne i Jægersborg Boldklub. Det er onsdag aften, og klubbens såkaldte CP-hold er i fuld gang med et af to ugentlige træningspas. Holdet er skabt til at rumme børn og unge med særlige behov, og intensiteten er i top.

Det er i særlig grad tilfældet hos holdets træner André Stålung, hvis motivationsevner minder ikke så lidt om den altid sprudlende Bo Henriksen fra superligaklubben FC Midtjylland.

"Fie, du er jo flyvende." "Hvad sker der? Det er som at se Cavani i går." "3-2 til Dortmund. Nu bliver det vildt."

Og sådan fortsætter det i 90 minutter. Ved hver eneste træning.

Det skæbnesvangre fald

Bag André Stålungs begejstrede tilråb og storsmilende ydre gemmer sig imidlertid en dyster historie. Lidt af en skrækfortælling. Og så alligevel ikke. For fodboldtræneren er et særdeles levende bevis på, at det meste kan lade sig gøre, hvis viljen er stor nok.

Levende var André Stålung klinisk set ikke den 7. oktober 2014, da hans krop lå på Skindergade i Københavns indre by efter et uhyggeligt fald fra femte sal. Han husker ikke selv minutterne op til ulykken, men fortæller, at han havde mange jern i ilden både arbejdsmæssigt og privat. Tankerne fløj i flere forskellige retninger, og muligvis passede han ikke godt nok på sig selv.

Under alle omstændigheder var hans lejlighed ét stort byggerod, idet han var i gang med en større renovering, som omfattede nedrivning og opsætning af vægge, omfattende malerarbejde, montering af armaturer og meget andet. André Stålung har arbejdet som både murer, tømrer og nedriver og stod derfor for alt arbejdet selv.

Det var dog ikke renoveringen som sådan, der var anledning til ulykken, men snarere noget så fredeligt som en pause. André Stålung havde som mange gange tidligere åbnet et brandvindue ud til gaden og sad med en kop kaffe og udsigt til Rundetårn og slappede af i vindueskarmen. På en eller anden måde fik han overbalance. Et ubarmhjertigt fald på 15-20 meter. Direkte ned på asfalten.

Barsk besked fra læger

Tilbage i Jægersborg Boldklub har André Stålung sat sig til rette i cafeteriet i den gamle bygning på C.L. Ibsens Vej i Gentofte. Mens han ikke husker tiden, hverken umiddelbart før eller efter faldet, har han masser af minder at dele omkring sit forhold til idræt i almindelighed og fodbold i særdeleshed.

"Jeg har altid været glad for sport. Min familie kommer fra Norge, så jeg har stået på ski, siden jeg var 4-5 år gammel. Jeg har også spillet meget badminton og golf, men fodbold er nok nummer ét. Havde det ikke været for fodbolden, havde mit genoptræningsforløb været meget sværere, tror jeg. Udsigten til at komme tilbage på en fodboldbane, har været en stor motivation," siger han.

"Jeg fik at vide, at jeg aldrig kom til at spille fodbold igen. At jeg aldrig kom til at stå på ski igen. Endda, at jeg aldrig kom til at gå igen. Måske med en stok, hvis jeg var heldig, men det var ikke noget, jeg skulle regne med, forstod jeg på lægerne. Alligevel satte jeg mig ret hurtigt et mål om, at jeg ville på ski igen. Og et år efter ulykken kørte jeg ned ad den sorte piste ved Kongsberg i Norge," fortæller André Stålung om sit bemærkelsesværdige genoptræningsforløb.

Hjertestop gange to

André Stålungs hjerte stopper med at slå, da han rammer asfalten på Skindergade ved Gråbrødre Torv i København. Der er ingen vidner til ulykken, men André Stålungs to underboer når meget hurtigt frem til ulykkesstedet.

De har hørt ham skrige undervejs i faldet. Underboerne får hurtigt tilkaldt en ambulance, som ankommer få minutter senere, hvorefter to reddere går i gang med at yde livreddende behandling.

André Stålung havde klinisk hjertestop i omkring fem minutter, inden redderne fik genstartet hans hjerte. Og som om det ikke skulle være nok, holdt hans hjerte igen op med at slå under en efterfølgende operation, hvor hovedpulsåren i hans ben bristede.

Tilbage til fodbolden

Den voldsomme ulykke har alt andet lige betydet, at André Stålungs liv har ændret sig for altid. I forbindelse med ulykken brækkede han samtlige sine ribben, punkterede begge lunger og smadrede begge sine albuer. På toppen af alt det fik han en hjerneskade og blev erklæret lam i højre side af kroppen.

Hvad der umiddelbart kan lyde livsødelæggende, har tilsyneladende ikke taget modet fra André Stålung. For ham har det først handlet om at acceptere situationen for derefter at bearbejde den og ikke mindst at bedre den.

I hele forløbet har han fundet stor inspiration i Jægersborg Boldklub. Han begyndte som spiller på klubbens CP-hold målrettet personer med særlige behov og blev for to år siden tilbudt at blive træner for holdet.

"Det betyder meget for mig at være en del af holdet. Her er mange andre, der kæmper med deres egne udfordringer, og de gør det utroligt godt. Et par af spillerne er endda på CP-landsholdet. Her kan man få lov at være, som man er, og alle kan motivere hinanden, fordi vi på en eller anden måde er i samme båd," siger han.

"Jeg synes, at folk er slemme til at putte hinanden i kasser og tage afstand til dem, der døjer med et handikap. Folk er bange for det, de ikke forstår, men der er faktisk ikke så meget at forstå. Mennesker, der har en hjerneskade, er ikke væsentligt forskellige fra alle mulige andre. Jeg er jo ikke blevet en anden person, bare fordi min hjerne har fået et slag," tilføjer André Stålung.

I koma i tre måneder

Da André Stålung vågner i en hospitalsseng på Hvidovre Hospital, er det ikke længere 2014. Han har ligget i koma på Rigshospitalet i tre måneder og er netop blevet overflyttet, da han viser begyndende tegn på opvågning. Da han endelig slår øjnene op, er han rystet over at finde ud af, hvordan det står til.

"Jeg havde svært ved at forstå, hvad der foregik lige, da jeg vågnede. Jeg kan huske, at min første tanke var, at jeg var i fængsel. Og så var jeg ked af det. Jeg havde planer om at starte mit eget firma og lave et godt liv for mig selv. Nu følte jeg, at det hele var slået i stykker," husker André Stålung.

På benene igen

På trods af lægernes dystre forudsigelser tager André Stålung sit første skridt uden hjælpemidler bare ni måneder efter ulykken. Vel at mærke efter at have fået at vide, at det aldrig ville komme til at ske.

Han har altid været stædig og god til at kæmpe og slås. Det er egenskaber, som han i høj grad får brug for i kampen for at vinde sin førlighed tilbage.

"I starten trænede jeg hele tiden. På hospitalsstuen forsøgte jeg mange gange om dagen at nå over til en hjertestarteralarm, der stod ved foden af sengen. Det var en sejr, hver gang det lykkedes. Når mine ben satte sig fast i sengehesten, brugte jeg lang tid på at få dem fri. Det hele blev til en konkurrence med mig selv. Alting kan være træning. Jeg står for eksempel stadig på et balancebræt, hver gang jeg børster tænder. Og jeg gør rent hver eneste dag, fordi det betyder, at jeg bevæger mig på en god måde. Måske kommer jeg til at genoptræne hele resten livet, og det har jeg det også fint med," siger André Stålung, der også har et bud på, hvor hans enorme vilje og troen på egne evner kommer fra.

"Jeg har aldrig fået noget forærende og har været vant til at arbejde hårdt. Det, tror jeg, har hjulpet mig mange gange. Da jeg spillede fodbold som barn, var det også altid mig, der blev kåret til årets fighter. Livet er, som det er. Man kan lige så godt gøre det til en leg og være glad," lyder hans budskab.

Kampen mod uret

I dag er det knap syv år siden, at André Stålung faldt ud ad et vindue på femte sal. Han er nået langt. Længere end de fleste ville være nået i samme situation.

Ikke desto mindre har han smerter hver eneste morgen og sover i perioder næsten ikke. Han har svært ved at stå op gennem længere tid og svært ved at huske. Men han er stadig et positivt og aktivt menneske.

Senest er han netop blevet deltidsansat på et lager og står i den forbindelse foran at erhverve sig et truckkørekort. Derudover bruger han masser af tid på jobbet som fodboldtræner i Jægersborg Boldklub og har i den forbindelse gennemført første modul af træneruddannelsen.

Privat har han blandt andet bygget en stor fiskedam i haven med springvand, pumper og spots.

De mange aktiviteter bliver dog løbende en udfordring for en beskadiget krop, der er spændt sammen med over 100 skruer. Og for et hoved, der har brug for pauser for at kunne holde overblikket.

"Jeg er hele tiden opmærksom på, hvad klokken er, for jeg skal hvile og sove meget i løbet af et døgn. Jeg føler, at jeg er i en evig kamp mod uret, men det er okay. Det er ikke en kamp, jeg har tænkt mig at tabe," siger André Stålung.

arrow Anfører takkede af efter mange års tro tjeneste
28. juni 2021 kl. 17:29 Opdateret: kl. 17:28
Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS