20. juni 2021
Henrettelsespladsen i Ryvangen. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv
gallery icon

Se billedserie

Henrettelsespladsen i Ryvangen. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerede kort efter befrielsen, gik det op for danskerne, hvad der var foregået i Mindelunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerede kort efter befrielsen, gik det op for danskerne, hvad der var foregået i Mindelunden

I Mindelunden har de flere ideer til at forbedre formidlingen af den danske modstandskamp under besættelsen. Seneste skud på stammen er dilemmaøvelser for folkeskolens ældste klasser

Villabyerne - 05. maj 2021 kl. 09:38
Af Jesper Bjørn Larsen

Allerede den 5. maj 1945, da danskerne fejrede befrielsen med jubelscener overalt, gik det op for nationen, hvad der var foregået i Mindelunden.

arrow Læs også: Ny bog om besættelsen: - Der er ingen store helte i min roman

Da frihedskæmperne indfandt sig på Ingeniørkasernen i Ryvangen, vajede det nazistiske flag stadig fra flagstangen. Frihedskæmperne fik at vide af de tyske soldater, at deres øverstbefalende ville tage imod dem, når han var færdig med sit bad. Da han kom dem i møde, overgav han sig formelt på vegne af sine mænd. En dansktalende tysk soldat viste den danske delegation, hvor de havde henrettet danske modstandsfolk og hvor de havde begravet dem.

"Kort efter begyndte man at grave ligene op, flere lå i samme jordhul. Så gik arbejdet med at identificere alle ligene i gang. Det var første gang i en retsmedicinsk sammenhæng, at man brugte tandsæt til at identificere lig. Og alle blev genbegravet efter rådgivning med familierne," fortæller Anna Wagn, der er formidlings- og kommunikationsansvarlig i Mindelunden.

Det er hende, der har fået til opgave at skabe levende formidling på et sted, der mindes de døde. Det er pælene ved Henrettelsespladsen, der som regel gør det største indtryk på de besøgende.

"Her kan man virkelig mærke stedets historie," fortæller Anna Wagn, der tit oplever gymnasieelever regne på, hvor unge de faldne modstandsfolk faktisk var, når de står foran de mange grave.

"De unge spørger ofte til de skæbner, der ligger bag alle navnene, men jeg kan ikke alle historierne, for der er så mange. Inde på vores hjemmeside er deres biografier tilgængelige. Men vi skal have lavet nogle mere tydelige skilte med QR-koder, så gæsterne nemmere kan orientere sig," siger hun.

For ikke så længe siden gik Mindelunden, der formelt hører under Kirkeministeriet, i gang med at skabe et undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser. Her indgår bl.a. en dilemmaøvelse, hvor de unge bliver bedt om at sætte sig i de dødsdømte modstandsfolks sted. Og det har været en kæmpe succes.

"På den måde kan vi træne dem i historisk empati, hvor eleverne får en forståelse for den livssituation, som modstandsfolkene havde. Og vi kan mærke, at det skaber en anden respekt blandt de unge, når de får fortalt om de hændelser, der foregik ved Henrettelsespladsen, frem for, at de kommer uden baggrundsviden," siger hun.

Netop respekten for, at Mindelunden også er en kirkegård, hvor efterladte mindes deres faldne pårørende, har det nogle gange knebet lidt med. Og det er vel at mærke ikke kun blandt de unge, at den fornødne respekt for stedets ånd og historie til tider udebliver.

"Vi vil gerne have, at her er mere åbent, at stedet ikke kun rummer sorg, men også er med til at fortælle en vigtig del af danmarkshistorien. Men det kræver den nødvendige respekt," siger Anna Wagn, der er ansat af Holmens Kirkes menighedsråd.

Det er Kammeraternes Hjælpefond, der blev stiftet i 1946 af en kreds af tidligere fanger fra besættelsen, der arrangerer de store 4. maj-højtideligheder i Mindelunden. På de store år samles kræfterne også med Frihedskampens Mindefond.

Pistolskydebanen og Henrettelsespladsen

Da tyskerne i efteråret 1943 begyndte at henrette danske modstandsfolk, skete det bl.a. på Pistolskydebanen, en del af de militære anlæg, der hørte under Ingeniørkasernen i Ryvangen.

Men den tyske besættelsesmagt rykkede hurtigt henrettelserne fra skydebanen til Henrettelsespladsen, da flere af beboerne i områdets kolonihaver begyndte at undre sig over lyden af skud i de tidlige morgentimer.

Henrettelsespladsen er stedet, hvor den tyske besættelsesmagt henrettede 94 danske modstandsfolk fra 1943-1945.

De dødsdømte blev tidligt om morgenen afhentet fra Vestre Fængsel og kørt til Ryvangen. På henrettelsespladsen var der opstillet tre fyrretræspæle, som de dødsdømte blev bundet fast til og skudt. De tre pæle, blev 1950'erne flytett til Frihedsmuseet, og der blev fremstillet tre nøjagtige bronzeafstøbninger af pælene, som blev sat op på henrettelsespladsen. Det gør, at gæster i Mindelunden kan opleve stedet som det stod under besættelsen inklusiv pælene.

Flere kendte modstandsfolk, bl.a. de otte fra Hvidstengruppen og flere fra modstandsgrupperne Holger Danske og BOPA blev henrettet på henrettelsespladsen.

I jorden foran henrettelsespælene er der nedlagt en mindeplade med inskription af Kaj Munk: 'Drenge, I drenge som døde. I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde'.

Kilde: Mindelunden

Mindesmærker i Mindelunden

I Mindelunden er der en række forskellige mindesmærker. Ved Det Store Gravfelt, hvor 104 danske modstandsfolk samt én polak ligger begravet, står Axel Poulsens berømte skulptur udført i norsk kranit, der blev afsløret den 5. maj 1950. Det var en gave til Danmark fra Norge som tak for den hjælp, Danmark ydede Norge under krigen.

Foran monumentet er der en mindetavle, som består af ni enkeltplader med navnene på de 91 modstandsfolk, som blev fundet begravet i Mindelunden efter besættelsen og som efter familiernes ønske blev genbegravet i deres respektive sogne. Flere af de omkomne er skudt på Henrettelsespladsen.

Ved KZ-gravene hviler 31 frihedskæmpere, som døde i tyske koncentrationslejre. De mindes i KZ-gravrotunden med et mindesmærke udført af Axel Poulsen.

Mindestenen ved pistolskydebanen, hvor de første frihedskæmpere blev henrettet, blev rejst den 4. maj 1990 af Frihedskampens Veteraner.

Den 29. august 2017 blev et nyt mindesmærke for de flere end 1.800 søfolk, der mistede livet i allieret tjeneste under krigen, indviet i Mindelunden. Det er udformet af Per Arnoldi i sort granit og består af en 3x3 meter sort granitplade til venstre for Det Store Gravfelt. Mindesmærkets ene side er tilhugget, så det imiterer en sort havoverflade og indeholder foruden et periskopsigte. Mindesmærket er udført uden navne på enkeltpersoner.

Det seneste mindesmærke, der kom i september 2019, er rejst til minde om de 14 danske soldater og to piloter, som mistede livet ved den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 samt de 23 danske soldater, som mistede livet ved samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943. Dertil de 63 danskere, som mistede livet i allieret tjeneste under 2. verdenskrig. Mindesmærket for de danske soldater er udformet af billedhuggeren Bjørn Nørgaard og udført i svensk granit.

Kilde: Mindelunden

Et populært mål

Mindelunden bliver flittigt besøgt. I 2020 var der 51.000 besøgende, i 2019 26.000, altså næsten en fordobling. En af grundene findes selvfølgelig i covid-nedlukningen, hvor Mindelunden holdt åbent. En anden forklaring er 75-året for befrielsen, hvor mindehøjtideligheden desværre var aflyst, men medierne havde meget fokus på at fortælle om besættelsen, og det har nok fået flere til at lægge vejen forbi Mindelunden. Besøgstallene for 2021 ser også rigtig fine ud, lyder meldingen.

I 2019 begyndte Mindelunden med undervisningsforløb til udskolingen, og det er meget populært - særligt i en coronatid, fordi man kan være udendørs til undervisning.

Læs meget mere om Mindelunden på mindelunden.dk. Her kan man også se masser af arkivbilleder og videoklip.

arrow Dines Bogø fortæller om historien bag skuddene i Vangede
09. november 2020 kl. 11:00 Opdateret: kl. 15:22
arrow Filmstriben anbefaler: Drama om besættelsestiden på øen Jersey
19. september 2020 kl. 11:12 Opdateret: kl. 10:50
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

KONTAKT OS