11. maj 2021
Der var stor opbakning til at indsamle affald i naturen, og den takker Dansk Naturfredningsforening Gentofte for.
gallery icon

Se billedserie

Der var stor opbakning til at indsamle affald i naturen, og den takker Dansk Naturfredningsforening Gentofte for.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 172 frivillige samlede affald: Fandt nogle mere bizarre ting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

172 frivillige samlede affald: Fandt nogle mere bizarre ting
Villabyerne - 30. april 2021 kl. 13:07

Hele 172 frivillige indsamlere deltog i forrige uge i Danmark Naturfredningsforening lokale afdelings alternative affaldsindsamling. Det var langt flere end DN Gentofte havde turdet håbe på.

På grund af corona og forsamlingsforbuddet og for ikke at skulle ende med at aflyse den officielle affaldsindsamling i Gentofte igen i år, valgte DN Gentofte at lancere en 'coronaversion' af affaldsindsamlingen ved at udlåne gribetænger til store og små affaldshelte. Alt man skulle gøre var at skrive sit ønske på DN Gentoftes Facebook side.

"Vi troede selv, at vi havde sat et temmelig ambitiøst mål om, at 100 personer ville blive gjort opmærksomme og tilmelde sig årets alternative affaldsindsamling, så vi blev virkelig positivt overraskede over at modtage anmodninger om 172 skralde-kits", siger bestyrelsesmedlem i DN Gentofte, Lea Gram Jacobi og tilføjer:

"Det har været fantastisk at opleve borgernes engagement og entusiasme, og vi vil meget gerne sende en kæmpe stor tak til alle, der deltog, og gjorde byen flere hundrede kilo skrald renere. Og en meget stor tak til Gentofte Kommune, der som altid bakkede op om eventet og udlånte gribetænger til begivenheden".

Det, der blev samlet mest af, var cigaretskod, cigaretpakker, snus, mundbind, servietter, kaffekopper, dåser, hundeposer og slikpapir - men der blev også fundet mere bizarre ting som en fjernbetjening til et fjernsyn, en æggebakke med avocado i, et navneskilt, et stykke brudeslør, store genopladelige batterier og store kulsyrepatroner, fortæller hun.

I år var der desuden som noget nyt tre skralde-konkurrencer. Det skøreste skralde-fund, det bedste skralde-kunstværk og det tungeste skralde-fund.

Der blev trukket lod blandt de bedste bud i hver kategori, og vinderne blev:

Mucki Nordgren og børn som vandt kategorien 'skøreste skralde-fund' med Thomsen dørskiltet

Veninderne Cornelia Strømann-Finsen, Aida Suhr Møller og Izabella Kharazmi som vandt kategorien 'bedste skralde-kunstværk' for deres kridttegning af en fisk med skrald i maven og liggende på middagstallerkenen.

Charlotte Kemp Clément vandt kategorien 'tungeste skraldefund' for hendes mange poser, hvori der blandt andet var flere store genopladelige batterier og kulsyrepatroner.

"Vores håb er, at arrangementer som disse, ud over at gøre byen renere, også er med til at skabe øget bevidsthed om vigtigheden af at passe på vores fælles natur og om, at alt slags affald altid hører til i skraldespanden og ikke i naturen eller gader og stræder - også selv om nærmeste skraldespand ikke står lige dér, hvor man umiddelbart skal bruge den," siger Lea Gram Jacobi.

DN Gentoftes næste større affaldsevent er til World Cleanup Day lørdag 18. september 2021.

joachr

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS