

Se billedserie
Nu hvor man ikke kan rejse, så kan man jo drømme sig væk. Flemming André Philip Ravn er en af to forfattere til ny bog om Paris og dens historie
For kort tid siden udkom bogen 'På sporet af det moderne Paris' på forlaget Mellemgaard. Den er skrevet af Flemming André Philip Ravn og Jørgen Refshauge, begge lektorer og tidligere kolleger. Sammen har de to tidligere udgivet bogen 'Irland under huden' om irsk historie og identitet.
"Parisbogen, der er på hele 382 sider, er en illustreret kulturbog, der tager udgangspunkt i berømte kulturpersonligheder og deres forhold til Paris. Bogen fremstår som en invitation til at stifte nærmere bekendtskab med 'Byernes By' på et kulturhistorisk grundlag samtidig med, at den formidler viden om litteratur og forfattere, arkitektur, kunst samt et udvalg af anbefalelsesværdige seværdigheder," skriver de to forfattere i en pressemeddelelse.
Flemming André Philip Ravn er forfatter og Ordrupborger samt mangeårig sprogforsker.
Han har her i 2020 udgivet andre bøger, for eksempel 'Nederlandsk - grammatik og ordforråd'.
Navnet vil måske være kendt af nogle af avisens læsere, idet han tidligere har været anmelder af bøger og begivenheder i Villabyerne. Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her