23. januar 2021
?Balle & Lillelund, Brocante & Design? er i den grad rykket ind på Ordrupvej 70B, hvor de har omdannet butikken til et stort eventyr af guld, sølv og porcelæn. Foto: Kathrine Albrechtsen
?Balle & Lillelund, Brocante & Design? er i den grad rykket ind på Ordrupvej 70B, hvor de har omdannet butikken til et stort eventyr af guld, sølv og porcelæn. Foto: Kathrine Albrechtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nostalgi til salg: Brocante & Design er åbnet i Ordrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nostalgi til salg: Brocante & Design er åbnet i Ordrup

En kongelig faunfigur startede Jens Balles passion for dansk porcelæn og sølvhistorie, som i ti år sendte ham rundt på markeder og messer. Lige indtil han tog springet og åbnede sin første butik i Ordrup

Villabyerne - 28. november 2020 kl. 11:27
Af Kathrine Albrechtsen

I sin søgen efter et lejemål til sin første fysiske butik landede nålen på en flot bygning på Ordrupvej, og Jens Balle husker tydeligt den sommerdag, han kørte ned ad vejen.

arrow Læs også: Power-smykker til stærke kvinder

"Jeg havde aldrig været i Ordrup før, men da vi kom kørende, tænkte jeg, at det var en lækker gade med mennesker og liv, og da jeg stod foran Mogens Lassens fredede bygning fra 30'erne, så var jeg forelsket," siger han, som altid har haft det som sin drøm at åbne en butik til at sælge alle sine fund af guld, sølv og porcelæn fra de store danske designere som Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl og Dahl Jensen.

Passionen startede, da Jens Balle var en ung mand, og hans mor, som også havde interessen, gav ham en kongelig faunfigur, der havde knækket kronen. Det blev den første i hans private samling, som siden tog om sig og i dag tæller 476 figurer.

"Jeg kunne ikke stoppe der, og så gik der lidt sport i det. Først gik jeg på loppemarkeder, men til sidst kunne jeg lige så godt selv stå der," siger Jens Balle, der for ti år siden helligede sig sin passion og solgte fra loppemarkeder og antikmesser i hele landet. Nu er rejsen blevet kortet ned til Ordrupvej 70B, hvor han har åbnet 'Balle & Lillelund - Brocante & Design'.

Exceptionelt venskab

For fem år siden startede Jens Balle som frivillig i Røde Kors på Fælledvej, hvor han mødte Margit Lillelund.

De to fandt hurtig ud af deres fælles interesse for porcelæn og sølv, hvilket blev starten på et exceptionelt venskab. Margit Lillelund har 50 års erfaring indenfor branchen og har både arbejdet for Holmegaard, Royal Copenhagen, Bing & Grøndahl samt 20 år alene hos Georg Jensen. Da Jens Balle åbnede butikken på Ordrupvej, blev hun forretningens visuelle merchandiser.

"Hun kommer med en viden uden lige, og så har hun en særlig evne til at udstille varer fra deres bedste sider. Jeg kunne ikke undvære hendes hjælp," siger Jens Balle.

Interesse fra de unge

Margit Lillelund og Jens Balle, der bor tæt på hinanden på Nørrebro, havde en forestilling om, hvilke kunder der ville besøge butikken, men er blevet overrasket over, hvem der træder ind.

"Der er kommet bag på os, hvor mange unge der kommer, fordi de gerne vil begynde at samle på et sæt. En ung kvinde sparede op i lang tid for at få råd til sin første sølvskål. Der kommer også mange ældre i slutfirserne, som sælger ud af deres lager, eller kunder som blot har brug for en vurdering," siger Jens Balle, som må indrømme, at han har svært ved at styre sin begejstring, når han bliver vist nye effekter.

"Hver eneste genstand, du har i hånden, har en historie. På en måde kan man godt sige, at vi sælger nostalgi," siger han.

Selvom Jens Balle bor på Nørrebro, ønskede han ikke at åbne butik i København, fordi mange af hans kollegaer allerede ligger der. Og siden Brocante & Design åbnede, har han kun fået understreget, hvor god en beslutning, han tog den sommerdag.

"Der er et virkelig godt sammenhold mellem de andre butikker i gaden. Og kunderne har taget så godt imod os. En dag tog jeg et smut ind til byen, hvorefter en kunde ringede og sagde, at jeg havde glemt at lukke gitteret ned," siger Jens Balle og smiler.

arrow 100 års erfaring i ny guldsmedeforretning i Charlottenlund
18. november 2020 kl. 16:10 Opdateret: kl. 15:54
arrow Det skal være trygt at handle i Gentoftegade
05. november 2020 kl. 09:18 Opdateret: kl. 15:08
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

KONTAKT OS