25. marts 2019
Den ene af bilerne havnede i rabatten. Foto: Hovedstadens Beredskab.
Den ene af bilerne havnede i rabatten. Foto: Hovedstadens Beredskab.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsomt trafikuheld: Mand sigtet for spiritus -og narkokørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsomt trafikuheld: Mand sigtet for spiritus -og narkokørsel
Vestegnen - 22. februar 2019 kl. 07:56
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To biler kørte lørdag aften den 16. februar sammen i et voldsomt uheld på Amagermotorvejen i Hvidovre, tæt ved Avedøre Havnevej. Den ene bil trillede rundt på motorvejen og havnede i rabatten. Nu viser det sig, at spiritus og narko måske er involveret i uheldet.

Uheldet skete lørdag aften kort før kl. 22.30, og både Hovedstadens Beredskab, ambulancetjenesten og Vestegnens Politi rykkede ud til Amagermotorvejen i retning mod Sverige.

Ifølge Vestegnens Politi var det en bil med en 22-årig mand bag rattet, der påkørte en bil, ført af en 32-årig mand. Påkørslen havde den konsekvens, at den 32-årige mands bil trillede rundt flere gange og endte i kanten af rabatten. Den 32-årige mand kom dog ikke alvorligt til skade, oplyser Vestegnens Politi.

Den 22-årige mand blev skønnet narko- og alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narko- og spirituskørsel. Han blev efterfølgende kørt til politigården i Albertslund til udtagelse af blodprøver.