21. juli 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voldsom trafikulykke - tre på hospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsom trafikulykke - tre på hospitalet
Vestegnen - 07. marts 2019 kl. 11:21
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj Strandvej måtte spærres efter en voldsom trafikulykke torsdag morgen, hvor to biler smadrede sammen i det lysregulerede kryds mellem Ishøj Strandvej og Ishøj Stationsvej.

En varebil og en personbil var involveret i ulykken, der skete lige omkring klokken 9. Både Østsjællands Beredskab i Taastrup, Vestegnens Politi, ambulanceberedskabet og akutlæge kom hurtigt til stede.

En person fik alvorlige kvæstelser, og blev kørt til Rigshospitalets traumecenter. To personer blev kørt til behandling på Hvidovre Hospital, oplyser Vestegnens Politi.

Politiet tilkaldte også en bilinspektør, der skal forsøge at opklare de nærmere omstændigheder ved ulykken. Da den skete i et lysreguleret kryds har politiet en mistanke om, at en af parterne måske er kørt over for rødt lys.

Ishøj Strandvej var i en periode lukket, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet. Der er nu ryddet op og trafikken flyder normalt.