16. august 2018
Politiinspektør Mikael Wern fortæller, at man fortsætter den intense efterforskning og fortsat vil bruge mange ressourcer på det tryghedsskabende arbejde.
Politiinspektør Mikael Wern fortæller, at man fortsætter den intense efterforskning og fortsat vil bruge mange ressourcer på det tryghedsskabende arbejde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Visitationszone forlænges ikke: Massiv politiindsats fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Visitationszone forlænges ikke: Massiv politiindsats fortsætter
Vestegnen - 16. maj 2018 kl. 07:48
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften udløb den visitationszone i Albertslund, som Vestegnens Politi indførte i begyndelsen af april efter en række skyderier.

arrow Læs også: Våben beslaglagt: Politiet fastholder visitationszone

»Konfliktbilledet er blevet mindre, og der er ikke grundlag for at opretholde visitationszonen. Vi vil dog følge området tæt, og vi fortsætter vores intensive efterforskning,« siger

politiinspektør Mikael Wern fra Vestegnens Politi.

»Vi vil fortsat have stor fokus på området og hvad der foregår i det kriminelle miljø,« tilføjer han.

En række personer er i dag varetægtsfængslet, dels i direkte relation til skyderierne, dels i forbindelse med andre sager. Og hos Vestegnens Politi håber man, at en fortsat intensiv efterforskning, kombineret med informationer fra borgerne, vil kunne opklare alle sager.

Politiinspektør Mikael Wern fortæller, at visitationszonen i Albertslund har været et effektivt værktøj i politiets arbejde. Flere end 350 personer er blevet visiteret, og knapt ét hundrede biler er blevet ransaget. Det har medført 57 sigtelser - langt de fleste for overtrædelse af narkolovgivningen. Der har været ni sigtelser for overtrædelser af våbenloven, men dog i den »mildere« ende af skalaen - der er ikke fundet skydevåben i forbindelse med disse visiteringer og ransagninger.

Selv om visitationszonen, der omfattede dele af Albertslund, nu er udløbet, vil Vestegnens Politi stadig bruge mange ressourcer på det tryghedsskabende arbejde.

»Vi har brugt og vil fortsat bruge mange ressourcer på at skabe tryghed for borgerne. Det er klart, at der var tale om ganske voldsomme episoder,« siger Mikael Wern.

Politiet har arbejdet ud fra en teori om, at baggrunden for skyderierne var et opgør i det kriminelle miljø om hashmarkedet. Om skyderierne i Albertslund hænger sammen med andre hændelser på Vestegnen - blandt andet i Avedøre Stationsby - kan politiinspektør Mikael Wern hverken af- eller bekræfte.

»Vi kan ikke udelukke et sammenfald, og det indgår i vores efterforskning. Det er dog heller ikke noget, som vi på nuværende tidspunkt kan sige noget entydigt om,« siger Mikael Wern.

Han opfordrer fortsat befolkningen til at komme med informationer, hvis de har oplysninger i forbindelse med skyderierne.

Skyderierne i Albertslund
  • Der blev første gang skudt mod rækkehuset på Tranehusene 4 i Albertslund kl. 00.35 natten til mandag den 2. april.
  • Det samme rækkehus blev igen beskudt kl. 01.20 natten til tirsdag den 3. april.
  • Tirsdag den 3. april cirka kl. 17.35 blev der skudt mod en bil i krydset ved Roskildevej og Albertslundvej, hvor en tilfældig borger blev overfladisk strejfet. Han blev skadestuebehandlet og er udskrevet igen.
  • Klokken 04.12 natten til onsdag den 4. april blev der for tredje gang skudt mod rækkehuset på Tranehusene 4.
  • Ved skyderierne mod huset er ruder blevet knust, men ingen personer er kommet noget til.
  • Torsdag den 5. april kl. 23.07 blev der affyret seks skud i Bækgården 7. En 23-årig mand blev ramt af fire skud.
  • Natten til fredag den 6. april cirka kl. 04 blev der skudt flere gange mod en bolig i Oksens Kvarter. Den episode blev først anmeldt fredag den 6. april kl. 09.14.
  • Vestegnens Politi indførte tirsdag den 3. april en visitationszone i dele af Albertslund. Den er siden blevet forlænget - men udløb tirsdag aften den 15. maj.
  • Har man oplysninger i forbindelse med skyderierne, kan man kontakte Vestegnens Politi døgnet rundt på telefon 43861448.
arrow Politi anholder ny person efter skyderier
20. april 2018 kl. 15:08 Opdateret: kl. 15:10
arrow Politiet på patrulje med offroad-motorcykler
12. april 2018 kl. 14:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Politidirektør: Vi sætter massivt ind
06. april 2018 kl. 17:03 Opdateret: kl. 16:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk