22. november 2017
Det oser af julestemning og hygge, når Baldoni?s Julecirkus besøger Albertslund, Glostrup og Hvidovre.
gallery icon

Se billedserie

Det oser af julestemning og hygge, når Baldoni?s Julecirkus besøger Albertslund, Glostrup og Hvidovre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vind billetter til julecirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vind billetter til julecirkus
Vestegnen - 10. november 2017 kl. 10:33
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Baldoni's Julecirkus kommer til Albertslund, Glostrup og Hvidovre. Søndagsavisen Vestegnens læsere kan vinde billetter.

Det oser af julestemning og hygge, når Baldoni's Julecirkus snart gæster Albertslund, Glostrup og Hvidovre.

Søndagsavisen Vestegnens læsere kan vinde billetter til en af forestillingerne. I konkurrencen er der fem billetpakker med hver to billetter på højkant, og vinderne kan selv bestemme, hvilken forestilling de helst vil med til.

Man deltager i konkurrencen ved her på forsiden af www.sn.dk/vestegnen at finde konkurrencebanneret. Klik på konkurrencebanneret og udfyld den elektroniske kupon. Sidste frist for at deltage er på mandag den 13. november - og vinderne får direkte besked, så husk at holde øje med mailboksen.

Albertslund, Glostrup og Hvidovre

Julen er traditionernes tid med hygge, samvær, nisser og julemand. Baldoni's Julecirkus byder på det hele og så på én gang.

Her er der ikke julestress. Man kan bare trække et par timer ud af kalenderen, tage familien i favnen og nyde en ægte juleforestilling i enten Hvidovre, Albertslund eller Glostrup.

Baldoni's Julecirkus kan opleves tre gange i Hvidovre. Lørdag den 18. november spiller de kl. 15.00 og søndag den 19. november er der forestilling både kl. 11.00 og kl. 15.00. Forestillingerne finder sted i Fægtesalen i Avedørelejren, Alarmpladsen 6 i Avedøre. Det er lige ved siden af Cirkusmuseet.

Fredag den 24. november kl. 17.00 slår de dørene op til en vaskeægte juleforestilling i Kongsholmcentret, Liljens Kvarter i Albertslund.

Onsdag den 6. december kl. 17.00 spiller de i Glostrup Hallen, ved Glostrup Stadion.

Nisser i hopla

Baldoni´s nisser er som altid i hopla. I år bliver manegen fyldt med både små og store nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, simpelthen nisser og jul i alle afskygninger.

De er utålmodige og ellevilde for at vise, hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på publikum.

Jul for hele familien

De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier. Nyd den glade julegris Anton Antonius' frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.

Så alt er klart til en herlig juleforestilling. Den kære gamle julemand har også lovet at komme, selvom han har meget travlt, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne.

Allerede ved døren emmer der af jul med glad julemusik og når man træder ind i salen ser man manegen med gran, kugler og lys og nyder duften af klementiner, popcorn og varm gløgg. Der er virkelig lagt op til god julestemning.

Under nissehuerne

Under nissehuerne i Baldoni's Julecirkus, finder børn og voksne det faste team bag Baldoni med direktør René Baldoni i spidsen og som alderspræsident er han julemanden og drillenisserne er henholdsvis klovnen Danilo og hans partner Cindy.

Cirkus Baldoni besøger flere end 100 byer i Danmark, Færøerne og Island. I julemånederne har de gennem mange år optrådt med Cirkus Nissesjov for institutioner og skoler samt med Baldoni's Julecirkus til juletræsfester og julearrangementer.

For mange er Baldoni's Julecirkus en fast tradition i familien, så der bliver uden tvivl rift om pladserne.

Man kan læse meget mere om Baldoni's Julecirkus på www.julecirkus.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk