26. november 2020
Det er et krav, at man skal bære mundbind i den offentlige transport - og kravet gælder også på stationerne.
Det er et krav, at man skal bære mundbind i den offentlige transport - og kravet gælder også på stationerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ville ikke bære mundbind: 39-årig anholdt og sigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ville ikke bære mundbind: 39-årig anholdt og sigtet
Vestegnen - 27. oktober 2020 kl. 14:02
Af Peter Erlitz

Generelt har Vestegns-borgerne fint styr på mundbinds- og andre coronaregler. Undtagelsen var dog en 39-årig mand i Rødovre, der nægtede at bære mundbind, selv om han fik et påbud af Vestegnens Politi.

Hændelsen fandt sted på Rødovre Station, hvor lokalpolitiet henvendte sig til den 39-årige, fordi han ikke havde mundbind på - hvilket er et krav i den offentlige transport.

Den 39-årige ønskede ikke at efterkomme politiets påbud, og desuden reagerede han lidt voldsomt og skabte uro.

Han blev anholdt, og foruden en sigtelse for ikke at bære mundbind, blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchef Torben Wittendorff.

Ellers går det godt

Vestegnens Politi har tirsdag været på corona-tilsyn primært i Rødovre og Hvidovre kommuner samt på S-togs-linje B.

Generelt ser det godt ud og kun enkelte påtaler på grund af manglende mundbind i den offentlige transport, oplyser vagtchefen ved Vestegnens Politi.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?