2. marts 2021
Brøndby Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret.
Brøndby Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil støtte kommunens veteraner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil støtte kommunens veteraner
Vestegnen - 22. februar 2021 kl. 16:27

Brøndby Kommune indgår et formelt samarbejde med Veterancentret, for at være med til at støtte og anerkende veteraner og deres pårørende.

Brøndby Kommune har allerede tradition for fejring af byens veteraner ved afholdelse af Flagdag den 5. september, som er en landsdækkende anerkendelse af veteraners indsats for Danmark.

Nu udbygger man anerkendelsen af veteranerne ved at indgå en samarbejdsaftale med Veterancentret.

Veterancentret støtter soldater og pårørende før, under og efter udsendelse og centret samarbejder i den forbindelse blandt andet med kommunerne.

- Jeg er rigtig glad for, at vi tiltræder samarbejdsaftalen - det er jeg både på egne og på veteranernes vegne. Som soldat kan man risikere at komme hjem med skudhuller i både krop og sjæl. Og det er man heldigvis blevet meget bedre til at tage hånd om. Ligesom det er utroligt vigtigt også at yde en indsats for de pårørende. Det arbejde bakker vi naturligvis op om og det er samarbejdsaftalen et synligt bevis på, siger Per Jensen, formand for social- og sundhedsudvalget i Brøndby.

Samarbejdsaftalen er ikke juridisk forpligtende men en hensigtserklæring om et styrket samarbejde, hvor Brøndby Kommune tilkendegiver at anerkende og støtte kommunens veteraner og gøre brug af Veterancentrets rådgivning og tilbud efter behov.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?