14. oktober 2019
De unge kunne møde en ung mand, der selv mærker konsekvenserne af en trafikulykke. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

De unge kunne møde en ung mand, der selv mærker konsekvenserne af en trafikulykke. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil hellere forebygge end rykke ud til en ulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil hellere forebygge end rykke ud til en ulykke
Vestegnen - 20. april 2019 kl. 09:47
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Unge mennesker er overrepræsenterede i politiets ulykkesstatistikker. Unge mellem 18 og 24 år udgør cirka ni procent af befolkningen på Vestegnen - men samme aldersgruppe står for 15 procent af de dræbte og tilskadekomne i trafikken på Vestegnen.

Blandt andet disse tal var afsæt til de trafikdage, som Vestegnens Politi i samarbejde med Vestegnens Trafiksikkerhedsråd stod for i uge 15.

Her deltog 8. klasser fra blandt andet Hvidovre, Høje-Taastrup, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund og Ishøj.

- Vi vil gerne i dialog med de unge lige inden de træder ind i den aldersgruppe, som har den største risiko i trafikken. Målet er naturligvis at få de unge til at tænke mere over deres adfærd i trafikken, og at opføre sig fornuftigt, siger politiassistent Marlene Bendix fra Vestegnens Politis forebyggende afdeling.

- Vi vil jo hellere møde de unge på denne måde, fremfor at skulle rykke ud til en trafikulykke, tilføjer hun.

Mange unge mennesker tror, at de er udødelige, og de tager ofte flere chancer i trafikken end ældre trafikanter. Trafikdagene skal gerne få de unge til at tænke mere på konsekvenserne af deres adfærd. Er det fx smart at gå eller køre over for rødt lys?

Trafikdagene foregik på Next Uddannelse i Ishøj, og Vestegnens Politi havde skabt et indhold målrettet de unge.

Eleverne kunne blandt andet møde en ung mand, der selv mærker konsekvensen af en trafikulykke. To betjente fra Vestegnens Politi stillede op og svarede på spørgsmål, der var quiz og meget mere. Som afslutning på trafikdagen blev der uddelt cykelhjelme til de bedste quizdeltagere.

Når Vestegnens Politi sætter trafiksikkerheden på dagsordenen hos både de unge og deres forældre, er det med håbet om at reducere antallet af unge, der dræbes eller kommer til skade i trafikken.

I perioden fra 2013 til 2017 blev syv personer i alderen 18-24 år dræbt i trafikken på Vestegnen, 69 kom alvorligt til skade og 42 kom lettere til skade. For aldersgruppen fra 15-17 år er tallene én dræbt, 29 alvorligt tilskadekomne og ni lettere tilskadekomne.