20. september 2019
Et nyt støjdæmpende autoværn skal nu testes i Vallensbæk og Ishøj.
Et nyt støjdæmpende autoværn skal nu testes i Vallensbæk og Ishøj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil afprøve støjdæmpende autoværn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil afprøve støjdæmpende autoværn
Vestegnen - 11. november 2016 kl. 15:25
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I takt med at der kører flere og flere biler på Vestegnens veje, stiger støjen fra trafikken også, og flere danskere bliver generet af den stigende støj. I dag er cirka 1.4 millioner danskere plaget af trafikstøj - og nogle af de mest støjplagede bor her i området.

arrow Læs også: »Det har allerede hjulpet på trafikstøjen«

Nu har Markedsmodningsfonden givet støttet til den endelige udvikling og demonstration af et nyt, dansk, innovativt og billigt produkt, som har potentialet til at blive en del af løsningen. Det skal nu testes i Vallensbæk og Ishøj.

Nogle gange er de gode løsninger lige på vejen foran os. Det er tilfældet med det nyudviklede støjabsorberende autoværn, som den lille danske virksomhed NAG1 har haft under udvikling de seneste fire år.

»I NAG1 har vi udviklet et autoværn, som udover at gøre trafikken mere sikker, også skal være med til at sænke støjen fra trafikken. Autoværnet har den fordel, at det er tæt på støjkilden, og at det er billigt at installere. Når biler kører over cirka 40 km/t, er dækstøjen dominerende, mens motorstøj og støj fra fartvind ikke spiller helt lige så meget ind. Det betyder, at langt det meste af støjen på veje og specielt på motorveje udsendes lavt over vejoverfladen. Og det er netop det, som øger effekten af vores autoværn, der er tæt på vejsiden,« fortæller Leon Samsø Pedersen, der er partner i NAG1.

NAG1 har netop modtaget støtte, så det støjabsorberende autoværn kan testes for første gang. Det sker i Vallensbæk og Ishøj kommuner. Lige nu er man i gang med at finde egnede teststrækninger.

»Nu får vi nu mulighed for at teste vores støjabsorberende autoværn i både Ishøj og Vallensbæk kommuner, der er en del af projektet Silent City i Gate 21. Det vil have helt afgørende betydning at teste autoværnet i 1:1 skala, når vi skal sælge det nye autoværn til kommende danske og internationale købere,« fortæller Leon Samsø Pedsen.

Virksomheden Delta vil lave støjmålinger fra de to teststrækninger i Ishøj og Vallensbæk Kommuner både før og efter opsættelse af autoværnet, så effekten kan beregnes. Herudover vil effekten også blive beregnet i gældende støjberegningsprogrammer.

Vallensbæk Kommune er glad for at stille vej til rådighed for at teste en innovativ løsning til at sænke støj fra trafikken:

»Trafikstøj er til stor gene for borgerne, og Vallensbæk Kommune medvirker aktivt til at udvikle, afprøve og markedsmodne ny teknologi, der kan bekæmpe støjen. Vi kan så håbe, at andre - fx Vejdirektoratet, der har ansvaret for de statsligt ejede veje - vil gribe bolden og gøre deres del. Det nye autoværn er blot ét projekt i en række af mange tiltag, som vi er med i under Silent City-projektet,« siger borgmester Henrik Rasmussen.

Silent City er et projekt i det grønne partnerskab Gate 21, der har base i Albertslund. Visionen er at opbygge et levende laboratorium, hvor kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner undersøger, tester og udvikler løsninger til at reducere støj fra trafikken, fremme livskvaliteten og sundheden for borgerne, og samtidig skabe vækst for danske virksomheder, som leverer støjløsninger. Og det unikke er, at løsningerne vil blive testet i 1:1-skala i et naturligt bymiljø.

Med i Silent City er kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Albertslund, Ishøj, Solrød og Køge.

arrow Som at lukke et vindue til trafikstøjen
24. juni 2016 kl. 13:34 Opdateret: kl. 08:49
arrow Nødvendigt: Folkekrav mod trafikstøj
25. maj 2016 kl. 20:17 Opdateret: kl. 17:29