{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
23. april 2018
Det lykkedes ikke Brøndby at komme i finalen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Det lykkedes ikke Brøndby at komme i finalen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Stemning, sejre og et politisk nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Stemning, sejre og et politisk nederlag
Opdateret 13. januar 2018 kl. 12:40
Vestegnen - 13. januar 2018 kl. 12:35
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en udsolgt Brøndby Hallen fredag aften kunne ingen klage over stemningen op opbakningen til de blå-gule fra Vestegnen, da der var premiere på KMD Cup i indendørs fodbold.

Og taget var tæt på at ryge af, da den »hjemvendte« Brøndby-legende Thomas Kahlenberg satte Brøndbys første mål ind. Sydsiden var rykket indendørs og sørgede for en imponerende kulisse. Det lykkedes dog ikke for Brøndby IF at få hele vejen - på trods af, at man stillede med profiler som Kasper Fisker, Hany Mukhtar, Simon Tibbling, Besar Halimi, Anthony Jung og Thomas Kahlenberg. Semifinalen blev endestationen for de blå-gule, der tabte 2-0 til AGF.

Det blev også til et politisk nederlag denne aften i Brøndby Hallen. Der var showkamp mellem et forstærket EM 92-hold og et tværpolitisk hold af folketings-politikere. På EM 92-holdet kunne publikum nyde profiler som John »Faxe« Jensen, Kim Vilfort, Mogens Krogh, Per Nielsen, Thomas Helveg og mange flere, mens folketingsholdet talte blandt andre Troels Lund Poulsen, Morten Bødskov, Morten Østergaard, Rasmus Jarlov og Jakob Ellemann-Jensen. Det blev til en stensikker 5-1 sejr til EM-heltene - men den største jubelscene stod beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for, efter han satte politikernes enlige mål ind...

Kjeld Rasmussens Rejselegat blev aftenens helt store vinder. En del af overskuddet fra stævnet - 150.000 kroner - blev overrakt til den tidligere Brøndby-borgmester. Formålet med Kjeld Rasmussens Rejselegat er, at støtte Brøndby IF-unges sports- og studierejser. Hvert år vil der fra rejselegatet blive uddelt midler til dette formål. Legatet administreres af tidligere BIF-formand Per Bjerregaard og Morten Bødskov på vegne af BIFs Venner.

Både Per Bjerregaard og folketingspolitiker Morten Bødskov, der er valgt på Vestegnen, er blandt initiativtagerne til KMD Cup, der afholdes i samarbejde med TV3 Sport.

I fredagens stævne deltog Superliga-klubberne Brøndby IF, AGF, OB og AaB, samt Frem og Næstved fra 2. division. Der var også en turnering for tre kvindehold, hvor Brøndbyernes IF mødte Fortuna Hjørring og et EM13 hold bestående af tidligere landsholdsspillere. Heller ikke her lykkedes det Brøndby-holdet at komme til tops - EM13-holdet vandt turneringen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk