

Se billedserie
Vestegnens Politi er lørdag aften rykket massivt ud til haveforeningen Ishøjgård.
Årsagen er, at man undersøger et muligt skyderi natten til lørdag.
Der er ikke umiddelbart ikke personer, der er kommet til skade, er meldingen fra politiet.
- Vi har en klar formodning om, at hændelsen er sket natten til lørdag, men vi får først anmeldelsen lørdag eftermiddag, oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi, Jens Møller.
Vagtchefen hos Vestegnens Politi ville lørdag aften ikke frigive flere informationer.
På fotos fra stedet kan man se, at politiet har afspærret et større område ved haveforeningen, og at blandt andet hundepatruljer leder efter spor. Der er sat markeringer ved noget, der ligner patronhylstre.
Vestegnens Politi var lørdag aften til stede i haveforeningen, blandt andet med kriminalteknikere.
Angiveligt er der fokus på et hus på Valmuestien, hvor der muligvis er fundet skudhuller.
Ishøjgård er en haveforening, der ligger på et område ved Ishøj Bygade i Ishøj Landsby.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her