24. maj 2019
BRAND-ISHOJ.DK
gallery icon

Se billedserie

Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Massiv indsats: Industribygning i flammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Massiv indsats: Industribygning i flammer
Opdateret 25. januar 2019 kl. 00:21
Vestegnen - 25. januar 2019 kl. 00:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brandfolk fra Østsjællands Beredskab i Taastrup kæmper lige nu mod flammerne i en industribygning på Baldersbækvej 42 i Ishøj.

Meldingen om branden kom klokken 21.45, og både Østsjællands Beredskab i Taastrup og Vestegnens Politi er rykket ud. Desuden er der kommet assistance fra Hovedstadens Beredskab i Glostrup og fra Østsjællands Beredskab i Roskilde. Også ambulance og akutlæge er rykket ud.

Flammer kan ses fra bygningen, og røg er drevet ud over Ishøj Stationsvej.

Vestegnens Politi fortæller, at der ikke umiddelbart er personer på stedet.

Hvilken virksomhed, der ligger på adressen, er uklart på nuværende tidspunkt. Det er angiveligt en adresse, hvor både danske og udenlandske håndværkere kan overnatte i forbindelse med arbejde i hovedstadsområdet, og muligvis er branden opstået på et af disse værelser, som dog var tomt. Alle der var på stedet, skulle være kommet ud. Senere på aftenen oplyser Vestegnens Politi, at otte personer er blevet evakueret ud af bygningen i god behold.

Vestegnens Politi oplyser klokken 23.35, at branden nu er under kontrol, men at der stadig er en del røgudvikling. Ishøj Stationsvej er afspæærret mellem Motorring 4 og Tastrup Valbyvej. Afspærringen er siden blevet ophævet.

Brandårsagen er indtil videre ukendt, er meldingen fra Vestegnens Politi.