18. december 2017
Børnefestugen i Albertslund blev afsluttet med et stort rollespils-slag. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Børnefestugen i Albertslund blev afsluttet med et stort rollespils-slag. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: »Det hele er bare det bedste«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: »Det hele er bare det bedste«
Vestegnen - 16. juni 2017 kl. 15:09
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

3000 børn i Albertslund deltog i børnefestugen i denne uge, hvor temaet var »Det er helt vildt«. Aktiviteterne sluttede med et stort rollespils-slag - børnene mod de voksne.

»Det bedste er bare at være her.«

Det var svaret fra en frisk dreng, da vi spurgte om hans bedste oplevelser under Børnefestugen i Albertslund.

Og hans kammerater fra børnehaven var hurtige til at bakke op.

»Det er fint. Det er sjovt. Vi har fx set cirkus. Og vi har været henne og se den store trold, der ligger på bjerget, og så også en anden trold,« lyder det fra drengene.

Børnefestugen i Albertslund kan godt karakteriseres som en festival i børnehøjde. Med lejre, underholdning og kreative indslag, musik på scenen, aktivitet, mad og drikke. Mens voksne ofte er trætte efter en festival, så gælder det ikke drengene, vi taler med.

»Næh, vi er ikke trætte. Vi er altid friske hele dagen!«

Børnefestugen i Albertslund blev i år afholdt for 33. gang, med masser af aktiviteter fordelt på tre dage. Cirka 3000 børn fra børneinstitutioner, skolefritidsordninger, klubber og kulturinstitutioner var samlet i Kongsholmparken.

Lejr Alle, Rabalderstræde, Gøglergade, Rollespils Boulevard og Pandekagevej er nogle af de veje, hvor det hele udspiller sig med Kongsholmbjerget som kulisse. Der er ild i bålene, rollespil på bjerget, og kreative værksteder - og så er der vanen tro et lille miljøtiltag; børnene kan aflevere skrald og få en pandekage i bytte i pandekagehuset på Pandekagevej.

Og køen til pandekagerne var lang - rigtig lang. Det var måske verdens længste pandekagekø, men børnene udviste en imponerende køkultur.

Temaet for børnefestugen var »Det er helt vildt«. Og derfor var der også vildt gode historier, det vilde køkken, et vildt hyggeligt telt - og et vildt u-hyggeligt telt!

Børnefestugen i Albertslund blev afsluttet med »årets største slag« hvor det var børnene mod de voksne i rollespil. Der blev kæmpet tappert med skumgummi-sværd og andre våben - med det resultat, at børnene vandt. Til stor jubel for de mange tilskuere omkring arenaen.

»En-gang-til - en-gang-til,« lød råbene, og så var der revanche. Den vandt børnene også. Først i tredje forsøg gik de voksne af med sejren...

Børnefestugen i Albertslund har eksisteret siden 1984. Både dagplejen, børneinstitutioner og skolefritidsordninger deltager, og mottoet har gennem alle årene været, at »institutioner gør noget sammen«. Det er personalet, der arrangerer, organiserer og fuldt og helt står for festugen.

Det er nogle dage, hvor både børn og voksne lærer noget af hinanden - på tværs af institutioner. Det har altid været en selvstændig værdi, at Børnefestugen i Albertslund ikke skulle være en festival, hvor børn og voksne »bare« var passive tilskuere til musik og underholdning på en scene. Under Børnefestugen i Albertslund skal børnene være aktive i et fællesskab med andre børn, og det hele skal bæres af børnenes egne idéer og lege.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk