18. november 2018
I Rødovre er reden placeret i haven ved Rødovregaard og Heerup Museum. Når der kommer blade på træerne omkring haven, vil den ligge i skjul - ligesom en rigtig fuglerede. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

I Rødovre er reden placeret i haven ved Rødovregaard og Heerup Museum. Når der kommer blade på træerne omkring haven, vil den ligge i skjul - ligesom en rigtig fuglerede. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Bygger reder på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Bygger reder på Vestegnen
Vestegnen - 19. april 2018 kl. 16:25
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Rødovre, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre bygges der store reder til fugle klippet i papir. Idéen er blandt andet, at man kan flyve fra sin egen lokale rede og udforske de andre reder.

arrow Læs også: En flydende rede

Mandag morgen gik kunstneren Veronica Hodges i gang med den første af de seks reder, som tilsammen skal danne kunstværket »Livets reder« i forbindelse med Vestegnens Kulturuge.

Den første rede bygges i Rødovre - i haven bag Rødovregaard og Heerup Museum.

Idéen er, at hver kommune har sin »egen« lokale fugleart i reden, så installationen på én gang bliver forskellig og genkendelig, når publikum bevæger sig på tværs af kommunegrænserne under Vestegnens Kulturuge. Og i reden i Rødovre kommer viben til at bo. Viben har været savnet i Rødovre, men er de seneste år vendt tilbage, og har slået sig ned ved Damhusengen - og den er landet igen i år.

»I første omgang vil rederne blive bygget på de seks steder, og så kommer fuglene til senere. Jeg er i gang med at afprøve forskellige typer papir, for her er jeg nødt til at arbejde med en type papir, der kan modstå regn og vind,« forklarer Veronica Hodges, der er kunstner og scenograf.

Hun har allerede lavet skitser til, hvordan de seks reder skal udformes.

Store dimensioner

Veronica Hodges spænder vidt med sin produktion og favner både kommerciel udsmykning og eksperimenterende scenografi, fine detaljer og store formater. Flere vil huske Veronica Hodges for hendes smukke installationer i forbindelse med Rødovre Centrums 50-års jubilæum for et par år siden.

Dimensionerne i kunstværket til Vestegnens Kulturuge er dog meget større, fortæller Veronica Hodges:

»Rederne vil få en diameter på cirka seks meter, og vil blive tre-fire meter højde. Man skal kunne gå ind i dem og sidde i dem,« fortæller hun.

Rederne vil blive udformet i grene og kviste, og reden i Rødovre bliver opført med grene, som de lokale gartnere har gemt i forbindelse med vinterbeskæringen rundt om i byen.

Når reden i Rødovre er bygget færdig, går turen først til Ishøj og derefter til de øvrige kommuner.

De fleste af rederne vil stå synligt, men enkelte er gemt lidt væk fra gade og vej. I år er det primært bymiljøer, som kunstværket blive placeret i: på gaden, i haveanlæg og i grønne områder.

Under Vestegnens Kulturuge får man mulighed for at samle en smuk fugl, som man kan dekorere reden med - eller lade flyve videre til en anden rede.

Søger redebyggere

Det bliver et stort arbejde at bygge de seks reder, der skal være store og solide. Derfor får alle mulighed for på frivillig basis at hjælpe med byggeriet af de lokale reder, og dermed få den unikke oplevelse, det er at være med til at skabe et kunstværk.

»Jeg inviterer alle til at komme forbi og hjælpe til. Her i Rødovre er vi i gang hver dag fra klokken 9-17,« fortæller Veronica Hodges.

Efter planen bygges der på reden i Rødovre frem til den 26. april. Der er afsat to-tre uger til hver af de seks reder.

Hvis man gerne vil bygge i Rødovre, kan man kontakte gruppen »Livets reder kulturugen på Vestegnen 2018« på Facebook eller kulturkonsulent Trine Frøslev på cn16256@rk.dk - eller bare kigge forbi haven ved Rødovregaard og Heerup Museum. På www.sn.dk/vestegnen kan man se en videohilsen fra Veronica Hodges til interesserede frivillige.

Hvis man har mod på som frivillig at deltage i kunstprojektet i en eller flere af de andre kommuner, så kan man skrive en mail til udviklingskonsulent Monika Funder på: xmf@hvidovre.dk

Færdige til kulturugen

»Livets reder« er det overordnede kunstprojekt under Vestegnens Kulturuge 2018 - ligesom trækæmperne var det for nogle år siden.

De seks reder med fugle vil stå færdige til Vestegnens Kulturuges start den 7. september. Rederne kan opleves i et par år, men eftersom de opføres i naturmaterialer, vil de efterhånden blive nedbrudt.

Vestegnens Kulturuge finder som altid sted i uge 37 - i år fra fredag den 7. til søndag den 16. september. Lige nu er man i gang med at forberede det omfattende program, hvor det overordnede tema er »Mellem lys og skygge«.

Vestegnens Kulturuge er et kulturfællesskab mellem seks kommuner på Vestegnen: Albertslund, Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup, og tilbyder borgere på Vestegnen en hel uge med forskellige kulturoplevelser og aktiviteter på tværs af kommunegrænserne.

arrow Kom og vær med: Bygger rede i Ishøj
15. maj 2018 kl. 15:04 Opdateret: kl. 15:04

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk