21. februar 2019
Fremtidens drøm om Albertslund blev sat til debat.
gallery icon

Se billedserie

Fremtidens drøm om Albertslund blev sat til debat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Det utopiske Albertslund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Det utopiske Albertslund
Opdateret 23. februar 2016 kl. 08:51
Vestegnen - 23. februar 2016 kl. 07:27
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Albertslund, nærmest fra bar mark, blev planlagt og bygget op gennem 1960'erne og 1970'erne, var det realiseringen af en drøm - en utopi. Det var drømmen om at skabe en ny by, hvor der var et stærkt fokus på børn og børnefamilier, på fællesskaber, og på tæthed. At opføre en by, hvor indbyggerne kunne leve »det gode liv«.

Gennem alle årene har Albertslund været drevet af en særlig ånd og identitet. Og den er fortsat stærk.

Spørgsmålet er, om Albertslund har samme pionérånd. Om Albertslund stadig er noget særligt? Om drømmen stadig er der - eller der skal »opfindes« en nye drøm?

Albertslund Bibliotek har brugt 500-året for Thomas Mores store værk »Utopia« til at stille spørgsmålene.

Nogle af svarene kom ved et arrangement forleden aften. Deltagerne startede på Albertslund Bibliotek ved Utopia-udstillingen, hvor skuespilleren Christian Steffensen læste citater fra Thomas Mores bog. Derefter gik turen til kommunalbestyrelsens mødesal på Albertslund Rådhus, hvor der var indlæg og debat om utopier i Albertslund - i dag og i fremtiden.

Ganske spændende. Dog med den store svaghed, at der ikke var levnet tid nok til, at de »menige« Albertslund-beboere som deltog, kunne komme med deres input og deltage i utopi-samtalen.

De stærke fællesskaber

»Vi skal fortsætte med at drømme,« fastslog borgmester Steen Christiansen.

Han karakteriserede Albertslund som Danmarks mest planlagte by. Udgangspunktet er en by, hvor beboerne er tæt på alting - børneinstitutioner, skoler, natur. Og en by, der er åben 24 timer i døgnet. Med et centrum, hvor der er blandt andet biograf, teater og andre aktiviteter, så det ikke er nødvendigt at tage til København for at få disse oplevelser.

Tætheden er en del af Albertslunds dna. Ligesom børnene, fællesskaberne og naturen er det.

Det kan lyde klichéagtigt. Omvendt er det en kendsgerning, at byen stod sammen, da man for nogle år siden blev ramt af en række påsatte brande. Her blev det understreget, hvor stærke fællesskaber, der er i Albertslund.

Og ligesom borgmesteren opfordrede alle til at drømme videre, så var rådet fra Nan Dahlkild - der er ekspert i historiske utopier og arkitektur - at albertslunderne sørger for at fortsætte med den særlige pionérånd, og at man vedblivende sætter pris på den korte afstand mellem beboere og politikere som en stor styrke for nærdemokratiet.

Der var enighed om, at det nære stadig er vigtigt, at det nære giver værdi.

Fortsæt samtalen

Skulle det lyde lidt »fluffy« er det for så vidt rigtig nok. Omvendt blev der under debatten sat nogle mere præcise ord på en fremtidsdrøm.

Det var Jannie Schjødt Kold - journalist og selv beboer i en utopi i form af bofællesskabet Lange Eng i Albertslund - der ønskede at få gjort noget ved det signal, som bymidten sender i en by, hvor man ellers er gode til at være sammen og gode til at dele.

»Bymidten inviterer ikke til, at man bliver der,« lød det fra Jannie Schjødt Kold.

Det var ingen uenige i, og et enkelt forslag gik på forbedringer gennem belysning og beplantning.

Enighed var der også om, at man skal fortsætte samtalen om det utopiske Albertslund. Drømmen er ikke noget statisk, det er en proces.

»Utopien lever gennem samtalerne,« mente Jannie Schjødt Kold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk