21. marts 2019
Der er i den nye trafikaftale afsat en pulje på 1,6 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.
Der er i den nye trafikaftale afsat en pulje på 1,6 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegns-politikere glade for trafikaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegns-politikere glade for trafikaftale
Vestegnen - 14. marts 2019 kl. 10:11
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Blandt andet udsigten til en markant indsats i bekæmpelse af trafikstøj glæder folketingsmedlemmerne Kenneth Kristensen Berth (DF) og Merete Scheelsbeck (K), der begge er valgt på Vestegnen.

arrow Læs også: Nyt tog-knudepunkt på Vestegnen

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede onsdag en stor trafikaftale, der blandt andet indeholder en række motorvejsprojekter og en pulje til bekæmpelse af trafikstøj.

- I forbindelse med forhandlingerne har jeg presset på for at få gennemført støjafskærmning ved Holbækmotorvejen i Vallensbæk. Det bliver på en strækning mellem Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej, fortæller Kenneth Kristensen Berth, som - foruden at være folketingsmedlem - også er medlem af Vallensbæk Kommunalbestyrelse.

At netop dette og andre projekter er nævnt i aftalen, betyder ikke, at andre beboere bliver snydt for støjafskærmninger. Der er afsat en pulje på cirka 1,6 milliarder kroner, så en lang række projekter vil kunne realiseres. Hvor i landet det bliver, er dog ikke afklaret.

Og så fremhæver Kenneth Kristensen Berth også, at der ligger et løfte fra transportministeren om, at man skal tænke støjreduktioner ind i motorvejsprojekter. Og det kan få betydning flere steder i Vallensbæk og på Vestegnen.

Foruden støjafskærmningen i Vallensbæk, glæder Kenneth Kristensen Berth sig over, at der nu er sat de første penge af til Ring 5. En ny motorvejsforbindelse, der vil kunne aflaste de stærkt trafikerede motorveje på Vestegnen.

Merete Scheelsbeck er især tilfreds med, at bekæmpelsen af trafikstøj for alvor er kommet på dagsordenen.

- Jeg synes det er en god aftale, hvor Vestegnen er blevet prioriteret, og jeg er meget tilfreds med, at der nu er afsat penge til bekæmpelse af trafikstøj. Nu er det ikke bare noget, vi snakker om, nu handler vi på det, siger Merete Scheelsbeck.

I selve trafikaftalen er der udpeget tre projekter på Vestegnen, hvor trafikstøjen skal dæmpes, men flere kan komme i spil.

- Der er tale om en pulje på 1,6 milliarder kroner, og det kommer man altså langt med. Der ligger cirka 120 projekter i hele landet, som nu skal undersøges nærmere, understreger Merete Scheelsbeck.

Hun fremhæver også Ring 5 som et vigtigt punkt i trafikaftalen, som aflastning af de øvrige motorveje på Vestegnen.

- Trængsel og spildtid er i dag et stort problem, så det er vigtigt med en øget kapacitet, siger Merete Scheelsbeck.

arrow Ny trafikplan: Et skridt mod Holmene
13. marts 2019 kl. 16:30 Opdateret: kl. 16:30
arrow Det får Vestegnen i ny trafikaftale
13. marts 2019 kl. 14:21 Opdateret: kl. 14:21